Her er så mit allerførste "tagrende"-akvarium. Kort fortalt er det et gammelt akvarium som i sin tid blev lavet af en zink-tagrende. Akvariet er på bare 9 liter, og efter nedenstående indretning er netto-indholdet på 7,6 liter.
Da det kom i min varetægt, så det mildest talt noget ramponeret ud, men jeg besluttede mig for at restaurere det.
Jeg fjerne al den gamle maling og det gamle kit, og sprøjtemalede det med grå hammerlak. Jeg limede nyt glas i stellet (også i bunden) med silicone, og lavede en lampe som passede dertil.
Du kan læse en mere udførlig artikel om akvariet og dets oprindelse i artiklen,
I Zen-budhismens Ånd
|
Lampen har jeg selv lavet af rustfri stål, og indmaden er fra en arkitektlampe købt i et møbelvarehus for blot kr. 100,-. Lampen er malet udvendigt, med den samme grå hammerlak som akvariet. |
|
Det er klart, at når man indretter og opsætter et lille akvarium, er man nødsaget til at bruge den mindste teknik der findes - og så lidt som muligt. Filteret er et SicceMicro, hvor jeg har sat et lille stykke filtersvamp bag indsugningsristen, og varmelegemet er det mindste jeg kunne finde (25 watt). Alligevel er varmelegemet lidt for langt: Skrue-knappen stikker op gennem dækglasset, og bundlaget skal holdes væk, ved hjælp af det forstenede træ, som skal dække al teknikken. |
|
Så er de fleste af det forstenede træ, samt bundlaget kommet i akvariet. I bundlaget har jeg med rund hånd, prikket gødningstabletter rundt i det hele, så planterne har noget at leve af. Af bundlag har jeg brugt noget som jeg ikke véd hvad hedder, men det er noget som min gode ven, Amund, har fået til Danmark fra Sverige, så vi (Amund og jeg) har døbt det, Amund-grus. Bundlaget udmærker sig ved, at have en kornstørrelse på blot 2 mm., det er ikke skarp-kantet, og det har en flot rød/brun næsten mørk farve. |
|
Tilplantningen af akvariet er noget som kræver tid, og ikke mindst koncentration. Da jeg ikke med mine pølsefingre, kan beplante et så lille akvarium, uden diverse forbandelser, har jeg lavet mig en 50 cm. lang pincet i rustfri stål. Den er simpelthen uundværlig, og jeg bruger den altid når jeg beplanter et akvarium - uanset akvariets størrelse..! |
Billedet er taget af Vagn Mark |
Og her er så det nyplantede resultat af alle anstrengelserne (2006). I akvariet er plantet flg: Forrest: Hydrocotyle verticillata. Fisk: 1,2 Parosphromenus deissneri |
Liter: 9 (nettoindhold = 7,6)
Størrelse: Længde = 28 cm. Højde = 21 cm. Dybde = 18,5 cm.
Lampe: 11 watt. med reflektor.
Varmelegeme: 25 watt
Filter: Sicce Micro (neddroslet til 50 l/t.)
CO2: ½-liters sodavandsflaske med slange og alm. luftsten.
Vand: Osmose-vand (demineraliseret)
PH: 6,8 - 6,9
Akvarier i den størrelse passer jo ikke selv, og jeg er da også igang med det en gang om ugen. Men da det ikke er større, er det lige til at løfte over på spisebordet, og så kan man sidde der og hygge sig med pincet, saks, en kande kaffe og 20 smøger.
Jeg skifter 2 liter vand hver uge. Jeg renser forruden og slamsuger, hvis der er behov for det, og ellers beskærer jeg planterne, hvis de bliver for store eller for lange.
I vintermånederne hvor stuetemperaturen ligger ned på 18-20°C. er der behov for at lave en ny CO2-blanding hver uge, men om sommeren, kan en blanding godt give CO2 i 2-3 uger.
Akvariet til "Bonzai"-konkurrence i Aarhus Akvarieforening i 1999 hvor det fik 1.stepræmie.
Foto: © Jan Winther
Akvariet 2004
Akvariet 2005
Akvariet på akvamessen 2006 i Randers. Foto: © Vagn Mark
Akvariet på akvamessen 2011 i Vejlby-Risskov Hallen (Aarhus).
Akvariet er nyopsat, og derfor en smule "grumset".
powered by FreeFind |