Mit 200 liters koralrevsakvarium

Mit 200 liters koralrevsakvarium

De som havde deres "daglige" gang i Storcenter Nord i Aarhus for en hel del år tilbage, vil sikkert kunne nikke genkende til dette akvarium - ikke indholdsmæssigt, men formen på selve akvariet. Dengang stod det på en piedstal af samme dimensioner (højde undtaget, naturligtvis) med en sump.

Jeg fik det skam foræret af ejeren, da jeg hjalp ham med at skaffe folk, og selv hjælpe til med at flytte et 900 liters akvarium - men sikkert mest fordi at han ikke længere havde plads til det i sin kælder...

Understel

Understellet har jeg selv lavet af et stålrørsstativ, og beklædt det med 1,5 mm stålplade - nøjagtigt lissom underskabet til mit 168 liters akvarium.

Princippet i konstruktionen er også den samme: Fast underpart, med stilleskruer op under den 8-kantede træplade, så akvariet kunne stå i vatter.

Understellets form forhindrede dog alle muligheder for en sump under akvariet - istedet satsede jeg udelukkende på masser af levende sten, og en god kraftig rotationsskummer fra Tunze - hertil MASSER af cirkulation (se senere).

150 watts HQI-lampe fra Arcadia

Lampen

Selve lampekassen var lavet af 1,5 mm rustfri plade, og ovenpå denne blev først sat 2 stk. 150 watts HQI-lamper fra Arcadia (som jeg også malede sorte), samt et lysarmatur med et blåt rør. Derudover var der lavet huller til 2 luftkølere, som også sidder i PC´ere, samt 2 store "riste" som varmen fra lamperne kunne slippe ud igennem.

Det viste sig, at med 2 lamper kunne jeg slet ikke holde temperaturen nede
- hverken i lampekassen eller i akvariet. Så den ene lampe blev fjernet, og 2 ekstra riste blev monteret - det var straks bedre...

"Sump" og cirkulation

Sump og rev-cirkulation

"Sumpen" var bygget op inde i akvariet, bag de levende sten

1: Hængekasse med overløb til rotationsskummer

Tunze rotationsskummer

I denne "kasse" med overløb sad min Tunze rotationsskummer, med en kapacitet til et 600 ltrs. akvarium, hvilket skulle være mere end nok til dette 200 ltrs.

Jeg ville ha´ det bedste og mest anerkendte mærke som fandtes på markedet, for jeg GAD simpelthen ikke at der skulle gå kuk i teknikken
- skummeren var jo hjertet i dette akvariums filter-afsnit.

Vorherrebevar´s si´r jeg bare..! 2 gange måtte jeg skifte propellen ud da den havde en mani med at sætte og brænde sig fast - og det selvom jeg havde den uden én gang om ugen for at rense den og hullet den sad i. OG - hvor hurtigt får man så lige fat i så´n en fætter, når det var de allerfærreste dyrehandlere som havde råd til at ha´ Tunze- dele liggende på hylderne...

Først kontaktes ens fiskepusher, som så bestiller den hos en anden i Kbh. Herefter skal den hjem fra Tyskland, NÅR man har bestilt varer nok til at opfylde Tunze´s mindstekvantum for salg til udlandet. Når den så ankom til Kbh. skulle den sendes til min pusher i Viborg, hvor jeg så kunne hente den 60 km fra hvor jeg bor...

Nåmen - videre herfra løb vandet via endnu et overløb, over i "teknik-rummet" (2)

2: "Teknik-rummet"

Styring til powerheads

Styringsaggregat til powerheads

Heri sad 2 stk. 1.800-liters powerheads af mærket Eheim, som blev styret af en interval-pumpe-styring, så de skiftevis kørte 20% og 100% med 5 sekunders interval.

Powerheads´ene var hver på 50 watt, med en nytteeffekt på omkring de 100 - så det var skisme dyrt at ha´ dem kørende
- ligeledes varmede de vandet godt op, så varmelegmet næsten aldrig var tændt...

Varmelegme og en osmolator var ligeledes monteret heri, og osmolatoren havde forbindelse til et 30 liters akvarium som stod bagerst i hjørnet (koralrevsakvariet stod i hjørnet af stuen).

3: "Rev-skyl"

Véd ikke om det hedder så´n, men det kalder jeg det altså... En 1.200 liters powerhead pressede vand ud af en række små huller i PVC-røret - disse små huller (Ø6 mm) pegede ned mod siliconefugen, og formålet var at presse eventuelt slam

Hjemmelavet kalkreaktor

Den "hjemmelavede" kalkreaktor

frem i akvariet, så filteret bedre kunne få fat i det. Det var også for at der ikke skulle være for megen stillestående vandområder bag i akvariet - et sted man aldrig kommer med en eventuel slamsuger.

Ydermere satte jeg en 1.200 liters powerhead fast, dér hvor skruetvingen sidder på billedet, som så blæste vand ud mod forruden, og en lille 400 liters powerhead blev sat op under kassen til skummeren - helt inde i hjørnet.

Den samlede cirkulation i akvariet var på ialt 7.400 liter pr. time - altså akvariets volume 37 gange - og det var ikke for meget...
 

Kalkreaktor

Kalkreaktoren købte jeg i en saltvandsbutik i København - ka´ sgutte huske hvad den hed - og det var én som butikken selv havde fremstillet.

Selvom den så MEGET hjemmelavet ud, var den dog særdeles effektiv, og jeg havde aldrig problemer med den...

Livet i akvariet

Fiskenes farvestrålende mangfoldighed og adfærd gjorde, at jeg aldrig havde den samme fisk i særlig lang tid, og udskiftningen var hyppig. Dog tilstræbte jeg for det meste at ha´ nyttefisk og ditto dyr - altså fisk og dyr som havde en gavnlig indflydelse på akvariets biologi. Her tænker jeg på algeædere (fisk, krebs og søstjerner), og detritusædende Slangestjerner.

Meeen - jeg havde da oss mine favoritter blandt koralrevenes flotte fisk, men istedet for at remse dem alle op med vaner og adfærd, har jeg lavet en lille billedserie, af livet i akvariet. Jeg har dog ikke alverden af fotos fra dengang, så det er kun et lille udsnit:

Fisk:

Centropyge argi

Centropyge argi

Gramma loreto

Gramma loreto

Nemateleotris magnifica

Nemateleotris magnifica

Oxychirrhites typus

Oxychirrhites typus

Pseudochromis paganellae

Pseudochromis paccagnellae

Zebrasoma flavescens

Zebrasoma flavescens

Salarias fasciatus

Salarias fasciatus

Amblyeleotris steinitzi

Amblyeleotris steinitzi

Chromis viridis

Chromis viridis

Invertebrater:

Lysmata amboinensis

Lysmata amboinensis

Astrea spec.

Astrea spec.

Fromia monilis

Fromia monilis

Koraller:

Actinodiscus spec.

Actinodiscus spec.

Actinodiscus spec.

Actinodiscus spec.

Actinodiscus spec.

Actinodiscus spec.

Clavularia viridis

Clavularia viridis

Briareum spec.

Briareum spec.

Zoanthus spec.

Zoanthus spec.

Sinularia spec.

Sinularia spec.

Sarcopython latum

Sarcopython latum

Paralemnalia spec.

Paralemnalia spec.

Sådan gik det:

Tjaeh - mit koralrevs-eventyr stoppede ret brat en sommer med hedebølge... Ligemeget hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke holde temperaturen så langt nede, at korallerne ville overleve - de blev blege - mindst lisså meget som jeg selv..!

Akvariet med bord/piedstal blev foræret væk, sammen med alle de levende sten og resten af fiskene - kun lamperne fik jeg solgt (for en slik), og æra´en var dermed slut. Meeen - jeg er ikke helt afvisende overfor at prøve igen - engang...

powered by FreeFind