Curriculum Vitae

Jeg blev i 1983 meldt ind i den første akvarieforening (Viby Ny Akvarieforening), og allerede året efter fik jeg min første tillidspost.
Siden er det gået slag i slag, og i dag kan jeg ikke være medlem noget sted, uden at jeg altid skal "blande mig"...

Nedenstående liste indeholder oplysninger om disse tillidsposter, samt hvad jeg ellers har bedrevet af landmærker.

- også "større" - og for mig - vigtige begivenheder er taget med...

April 1983

Mit første akvariemøde i Viby Ny Akvarieforening

September 1983

Medlem af Viby Ny Akvarieforening

November 1984 - November 1985

Næstformand i Viby Ny Akvarieforening

Påsken 1985 - Akva-85

Deltager for 1. gang i en udstilling med et 198 liters selskabsakvarium, og opnår en 3. plads i klasse 2B (Prydakvarier over 100 liter), samt vinder ærespræmien skænket af Tropefisken, Vestergade 7 - 8000 Århus C.
Lavede endvidere en ABC-stand, som bestod af 3 stk. 63 liters akvarier, samt 6 håndlavede plakater, om hvordan man starter et selskabs/planteakvarium op.

Foråret/sommeren 1985

Møder Jan Amundsen (i folkemunde bedre kendt som Amund), som går hen og bliver én af mine bedste kammerater nogensinde..!

November 1985 - November 1987 *)

Kasserer i Viby Ny Akvarieforening

Oktober 1986

Deltager i Århus Akvarieforenings 50 års Jubilæumsudstilling på Teatercafeen i Tivoli Friheden i Århus, med ovennævnte ABC-stand.
Møder i forbindelse med udstillingen Claus Christensen (Tropica), og min "storebror" Jan Lyngdorff.

December 1986

Modtager Dansk Akvarie Union´s lille blå 3-års nål.

Påsken 1987 - Akva-87

Udstiller med en stand om produktion af baggrundskasser, og opnår en 3. plads i klasse 4 (Biotop-akvarier), med det ene akvarium på standen. Se akvarium

November 1987 - November 1988 *)

Almindelig bestyrelsesmedlem i Viby Ny Akvarieforening.

December 1988

Modtager Dansk Akvarie Union´s store blå 5-års nål.

Påsken 1989 - Akva-89

Udstiller med bagrundskasse-standen - denne gang uden akvarier.

September/Oktober/November 1989

Med-redaktør for Viby Ny Akvarieforening´s medlemsblad, Akva-Nyt sammen med Bo Christensen.

December 1989

Bliver redaktør for Århus Akvarieforening, og laver mit første nummer af medlemsbladet, GælleTidende. Se evt. bladet HER
(Stoppede som redaktør 31. dec. 1996).

Januar 1990

Bliver medlem af Århus Akvarieforening.

Marts 1992

Vinder Kredsmesterskabet i Aqua-quiz, sammen med Niels Dohn og Jan Amundsen (Amund).

April 1992

Bliver nr. 2 ved Danmarksmesterskabet i Aqua-quiz i HvidovreCentret. Med på holdet er Jan Amundsen (Amund) og Århus Akvarieforenings daværende formand, Jan Møller Jensen.

Oktober 1992

1 års hårdt arbejde udmunder i en akvarieudstilling holdt af Århus Akvarieforening i SkelagerCentret i Århus Nord.

November 1993

Laver et eksklusivt interview med Dr. Herbert R. Axelrod. Læs eventuelt interviewet HER

December 1994

Modtager Dansk Akvarie Union´s grønne 10-års nål.

Oktober 1996

2 års hårdt arbjede resulterer i århus Akvarieforenings 60 års jubilæumsudstilling, En Verden af Liv, som afholdes i Scandinavian Center i Århus C.

Oktober 1997 - Marts 1998

Næstformand i Århus Akvarieforening.

December 1999

Får udgivet bogen, Spændende Akvarier.

Marts 2001

Vinder kredsmesterskabet i Aqua-quiz (husker desværre ikke de andre hold-deltagere).

August 2001 - August 2005

Opdrætsregistrator i Århus Akvarieforening.

Marts 2003 - August 2005

Medhjælpende redaktør af Århus Akvarieforenings medlemsblad, GælleTidende.

Februar 2005

Min 1.ste hjemmeside, aqualex.dk bliver oploaded.

Marts 2005

Bliver medlem af Viborg Akvarieforening.

December 2005

Melder mig ud af Århus Akvarieforening, da foreningens top og jeg ikke har den samme opfattelse af, hvad der er bedst for foreningen...

Januar 2006

Et halvt års arbejde ved skærmen, munder ud i Viborg Akvarieforenings nye hjemmeside, som jeg stadig er webmaster for.
(Stoppede dette hverv i 2010 og sitet er siden lavet om.)

Februar 2006

Bliver opdrætsregistrator i Viborg Akvarieforening, samt står for hjemmebedømmelserne.
(Stoppede dette hverv i 2010.)

Oktober 2006

Siger ja tak til posten som sekretær i Dansk Akvarie Union´s Forretningsudvalg.

November 2006

falz.dk oploades.

Foråret 2007

Overtager posten som webmaster for Dansk Akvarie Union´s hjemmeside.

Foråret 2007

Melder mig igen ind i Aarhus Akvarieforening da toppen blev skiftet ud.

Foråret 2010

Bliver næstformand i Dansk Akvarie Union

Marts 2012

Modtager jeg Dansk Akvarie Unions røde nål.


*) Jeg er ikke helt sikker på at det er de pågældende måneder, hvilket jeg først finder ud af, når jeg har været på loftet...

powered by FreeFind