Aarhus Akvarieforening

Jeg blev medlem af Aarhus Akvarieforening i 1990, men meldte mig ud i 2005 grundet uoverensstemmelser med dele af bestyrelsen. Jeg blev dog medlem igen i 2007, da de føromtalte personager ikke længere repræsenterer foreningen.

Aarhus Akvarieforening

Aarhus Akvarieforening
blev stiftet i 1936, og er medlem af Dansk Akvarie Union - en paraplyorganisation for de danske akvarieforeninger og -klubber.

Foreningen har til huse i den store sal, på Åby Bibliotek på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj.

Aarhus Akvarieforening holder medlemsmøde (ca.) den 1.ste Torsdag i måneden, dog holder man sommerferie i Juli.

Pr. maj 2012 har Århus Akvarieforening ca. 100 betalende medlemmer, hvoraf ca. halvdelen kommer til medlemsmøderne. Derved er Aarhus Akvarieforening den absolut største akvarieforening i Danmark..!

GælleTidende

GælleTidende
er foreningens medlemsblad, som har til formål at informere medlemmerne om aktiviteter i og omkring foreningen, samt fungere som kontaktorgan medlemmerne imellem.

Bladet udsendes gratis til medlemmerne 4 x årligt. GælleTidende er i A5-format og på 28-32 sider. Bladet indeholder blandt andet en del gode artikler, skrevet af medlemmerne selv, samt oversatte artikler af nogle af verdens dygtigste akvarister.

Endvidere er bladet er prydet med flotte fotos...

Aarhus Akvarieforenings hjemmeside

www.aarhus-akvarieforening.dk
er foreningens hjemmeside, som bestyres at 2 ildsjæle. Siden er derfor løbende opdateret, uden slinger i valsen.

Hjemmesiden er et rigtigt godt supplement til GælleTidende, som medlemmerne tit og ofte klikker ind på, for at få sidste nyt.
 

Besøg Aarhus Akvarieforening
 

Akvamesse 2011

Akvarieudstillingen 2011
Vejlby Risskov Hallen under opstilling

Akvarieudstillinger
bliver holdt med "jævne" mellemrum, og de største holdes i forbindelse med Aarhus Akvarieforenings jubilæer.

Den sidst holdte akvarieudstilling blev holdt i 2011, og skulle markere foreningens 75 års jubilæum.

Udstillingen var dog også en messe, hvor der var mange stande fra den professionelle del af hobbyen, og ligeledes var der mange gode foredrag tilknyttet udstillingen. Foredragsholderne kom bla. også udenlands fra:

Takashi Armano (Japan), Hans Georg Evers (Tyskland), Kristel Kasselmann (Tyskland), Kjell Formann (Sverige), Claus Christensen (Danmark), Poul Petersen (Danmark), Rasmus Hurup Hansen (Danmark), Kaj Andersen (Danmark), Kim Mathiassen (Danmark), og endelig og ikke mindst Jan Ole Pedersen (også fra Danmark).

Udflugter og ture
tager vi også ud på - nogle gange på virksomhedsbesøg hos grossister, andre gange til andre udstillinger, men vi tager også en gang i mellem blot ud i det blå, og fanger lidt levende til vore kære små...

powered by FreeFind