HIL venner..! - og velkommen til denne første IT-udgave af min berømte brevkasse. Jeg har jo en fortid i de trykte medier, men selvom man har fået lidt store øjnbryn, kan man godt følge lidt med tiden, og være dér hvor de fleste læsere befinder sig.
Ordet "læsere", minder mig forresten om, at jeg fra min gode ven, Dr. Hubert R. Fakserod, just har modtaget hans seneste bog om afskummere, som bærer den fornemme titel, Atlas of Offscummers.
Bogen der vejer som 6 mursten, er på 1183 sider, og indeholder 2500 farvefotos af proteinafskummere og deres affaldsprodukter. Med bogen følger en lille pose med protein-affald - en såkaldt scumbag.
MEN NU - kære læsere - nu skal vi til månedens indsendte spørgsmål:
Kære Dr. Javamohs
Min kone forstår mig ikke - da jeg sagde at jeg brændende ønskede mig en afskummer (jeg har saltvandsakvarium) i fødselsdagsgave, fik jeg en suppevisk. Hva´ gi´r du? - jeg vil ha´ hævn..!
Hilsen Koralhviskeren
Kære Koralhvisker
Ja, ve´ du hva´..! Men - når det nærmer sig hendes fødselsdag, kan du mumle lidt om at gi´ hende en lille ting til hendes hals og/eller håndled, som vil gøre hende attraktiv - og stik hende så et stykke håndsæbe...
Hej Javamohs
Da mine kribensis fik unger, åd Ildhale-labeo´en alle ungerne. Hvordan fanger jeg den op - den er jo forp.... hurtig?
Kære Kribensishvisker
Den bedste metode er at fiksére Labeo´en, så du bare kan tage den op med fingerne. Du skal bruge husblas, regn med 25 gr. pr. liter akvarievand. Du kommer ganske enkelt husblas i akvariet, som derved bliver stift som et viskelæder.
Fordi det er gennemsigtigt, kan du med en lommekniv skære lige netop den tern ud hvor Labeo´en er, og VIOLA..! - din plageånd er elimineret...
Kære Javamohs
Den er gruelig gal - de fisk jeg købte for et år siden, vokser overhovedet ikke. Jeg har ellers overhældt dem med masser af MasterGrow fra Utrolica, men lige meget hælper det - ka´ du hjælpe mig?
Mvh Fiskehviskeren
Kære Fiskehvisker
Dit store fæhoved - du har jo købt fuldvoksne fisk..!
Hejsa Doktor
Skyldes neonsyge en-eller-anden parasit, eller hva´?
Parasithviskeren
Kære Parasit
Nej, nej og atter nej! Neonsyge er en slags strålesyge, som især rammer visse Tetra-arter når de belyses for stærkt med neonrør. Brug istedet stearinlys med reflektor - det virker oss langt hyggeligere, og romatiserer fiskene til leg.
Hej Java (host) mohs
Som nybagt formand (host) i en akvarieforening følte jeg, at jeg også måtte have (host) fisk i hjemmet (egentlig er jeg til (host) frøer). Jeg lavede derfor et pallu(host)darium til både fisk og (host) frøer, og nu kommer problemet:
Til stor irritation for frøerne, bider fiskene (host) jeg købte i PettingWorld, hele tiden i deres tæer. Jeg har ellers læst et sted at fiskene var (host) finnebidere. Er de sultne, eller bare forstyrret i (host) hovederne?
Ærbødigst Cigarethviskeren
Kære Hvisker
Se ordenligt efter - det er ikke tæerne de bider efter, men derimod svømmehuden mellem dem. Ehørm har udviklet et produkt - en slags pose med snor - som du kan binde på fødderne af dine frøer, og VUPTI - holder fiskene op med deres forstyrrende adfærd. Disse sokker er nemlig imprægneret med smagsstoffer, som smager hen i retningen af gopleafføring (BVADR). Spørg i PettingWorld efter Frog-Suckers
Det var alt for denne måned - nu skal du bare skifte vand 4 gange - så kan du læse flere spørgsmål fra desillusionerede akvarister fra det ganske land - Vi ses :o)