Redoxpotentiale - hvorfor det..?

At ha´ en redox-måler tilsluttet sit koralrevsakvarium, er ikke absolut nødvendigt, men den er nu alligevel et rigtigt godt stykke værktøj
- ISÆR for den nybegyndende koralrevsakvarist..!

At begynde at tale om redoxmålinger og ditto potentiale, er måske et alt for teknisk emne at tage op for en begyndende koralrevsakvarist, men man vil uvægerligt støde på det alligevel, når/hvis man vælger at gå videre i koralrevshobbyen. Så hvorfor ikke springe ud i det, når det ka´ hjælpe især den begyndende eller mindre erfarne koralrevsakvarist?

Men ærligt talt, man skal holde begge ører mere end stive, hvis man skal forstå noget af det de "professionelle" koralrevsbøger disker op med - derfor tager vi den helt fra bunden:

En redoxmåler er et apparat som måler udvekslingen af negativt ladede elektroner mellem en reducent og en oxydent - det vil sige - at et emne/stof bliver iltet og et andet reduceret.

Vi tager et eksempel som (næsten) alle kender: Luften afgiver ilt til jernet, og bilen ruster. Altså er luften oxydenten, og bilen (jernet) er reducenten.

En gammel svend fra AquaMedic, men ikke desto mindre kører den fint den dag i dag.

Denne MV-Controller kan også måle pH-værdien, hvis man skifter om på den lille skydeknap til højre lige under dispalyet.

Denne proces måles i mikrovolt (mV), og hvad kan man så bruge det til, spørger man sikkert sig selv.

I et koralrevsakvarium foregår der hele tiden en udveksling mellem de levende sten og akvarievandet - vandet og luften over akvariet - vandet og filtermaterialet i filteret osv osv.

Disse processer kan vi måle med en redoxmåler, med andre ord: Vi kan med det samme se om akvariet kører som det skal, eller om der er noget i vejen med det. Det at der pludseligt dukker trådalger op på stenene, kan være forårsaget af et misforhold som opstod i den forgangne uge, og nu hvor man ser symptomerne på dette misforhold, kan det være forværret - eller rettet op igen...

Man er uden redoxmåler altså hele tiden bagefter med sin diagnose, og dermed også med sine forsøg på genopretning af forholdene i akvariet.

I et velkørende koralrevsakvarium måler redoxpotentialet mellem 300 og 400 mV. Tilsætter vi Ozon til vandet, eller sætter nogle ekstra kraftige pumper i akvariet til at røre godt rundt i vandoverfladen, kan redoxpotentialet ryge op omkring 450 mV.

Hvis man eksempelvis lader for meget slam fra de levende sten blive liggende på bunden (?!), kan redoxpotentialet falde med 50 mV. Absorbatet fra proteinafskummeren kan komme helt ned på minus 50mV.

Altså vi står her med et apparat, som straks fortæller os hvis der er noget i akvariet som ikke er iorden.

Viser redoxmåleren et fald i potentialet, må vi kikke ekstra godt i akvariet: En død fisk, en rådnende koral, en beskidt afskummer, trådalger, foderrester - ja, hvad som helst.

Skraber man alger af forruden, kan redoxmåleren fortælle akvaristen, at det måske er en god idé at vente med at fodre fiskene til næste dag.

Redoxmåleren er et særdeles godt stykke værktøj at have ved hånden i indkøringsfasen af akvariet. Ofte ser man, at et akvarium aldrig kommer op at køre optimalt, fordi man er for tidligt ude med isætning af de forskellige dyr.

Nitrit- og nitratmålingerne kan være fine, trådalgerne er næsten væk og de røde alger begynder at dukke op - alt ser ud til at være klar til den store isætning, men redoxpotentialet kan sagtens på dette stade stadig være på bare 2-300 mV.

Er man ikke klar over dette, og man begynder at sætte dyrene i akvariet, når akvariet yderst sjældent at komme op at køre optimalt, fordi man hele tiden belaster det for tidligt. Altså, en redoxmåler kan fortælle akvaristen hvornår den næste fisk må plumpes i akvariet, eller hvornår man er gået for vidt.