Hemigrammus pulcherLadiges (1938)

Mere yderst sjældent end ofte, kan man støde på denne skønne tetra i handlen, og hvorfor? Tjah, det skyldes måske dens fraværende farveglans i salgsakvarierne, men hjemme i akvariet, så...

Tjaeh - man forstår jo ikke hvorfor den er så sjældent set. Hannen øverst.

Taxonomi´en

Lad os få det lidt "kedelige" overstået, og sat på plads først:

Orden: Characiformes
  Familie: Characidae
    Slægt: Hemigrammus (Gill, 1858)
      Art: pulcher

Synonym: Hemigrammus pulchra (Ladiges, 1938)

Endvidere kan oplyses, at i følge International Taxonomic Information System, indeholder Hemigrammus-slægten 45 arter (sidst opdateret 2004).

Etymologi

Hemigrammus er sammensat af 2 ord, nemlig Hemi som betyder halv, og grammus som betyder linie - altså halv linie, og i dette tilfælde henleder navnet til den ufuldstændige sidelinie, som denne slægt er udstyret med.

pulcher betyder slet og ret, smuk...

Det danske populærnavn er også noget så berettiget som, Pragt-tetra.

Levested

H. pulcher lever i Peru på det Sydamerikanske kontinent, og kan findes i floden Rio Yavarí´s store afvandingsområde, Atalaia do Norte, Caño Piranha samt ved Caño Piranha´s udmunding i søen, Lago Matamata.

Temperaturen ligger mellem 23 - 27^oC. PH´en svinger mellem 5,0 og 6,0 - og endelig svinger hårdheden mellem 5 og 12 dH.

Udseende

H. pulcher bliver omkring 3 - 3,5 cm., og er en af de "skive-formede" tetra-typer, dvs. at kroppen er fra siden sammentrykket - ja, du véd hva´ jeg mener...

Når man (endelig) støder på den i handlen, er farvespillet udelukkende begrænset til en utydelig lille mørk plet i den nederste halvdel af haleroden, og en lysende gullig plet lige over. Øjets øverste halvdel er omkranset af en lysende rød kant. Kroppen er metallisk lys grå, og alle finnerne er transparente.

H. pulcher i handelen.

Der er altså ikke noget at sige til, at den bliver sprunget over, når de fleste andre fisk i akvarierne ved siden af, kan præstere flere og kraftigere farver. Men tager man den alligevel med sig hjem, bliver man så fyrsteligt belønnet for sit akvaristiske "mod".

MEN... - efter en god uges tid efter hjemkomsten, begynder forvandlingen:

Den sorte plet bliver større og kraftigere farvet
- især når den bliver "ophidset" ved fodringstid,

H. pulcher hjemme i akvariet

bliver denne sorte plet HELT sort, og strækker sig fra halefinnebasis og helt frem til midten af gatfinnen. Også en sort skulderplet dukker op, når den er faldet til.

Den lysende hvid/gule plet på haleroden bliver større og kraftigere, og nærmest skærer i øjnene. En lignende plet dukker op foran den sorte skulderplet, og lige bag denne, er der en større rød/orange mere udflydende plet/område.

Hele kroppen changerer i kobberfarvernes lysende skær, og man glemmer alt om den grålige kropsfarve, som fisken havde i forretningen...

Finnerne som før var totalt transparente, har også fået farve: Rygfinnen er transparent rød/orange, med en utydelig sort kant fortil. Gatfinnen er transparent rød bagtil, som skifter over i transparent gul fortil. Det gule område er dog begrænset til de 4-5 forreste finnestråler. Hele gatfinnen har en fin sort kant nederst, som understreger finnens øvrige farver.

Halefinnen er meget transparent kobberfarvet, men har en sort kant fortil, som lige kan anes. Denne kant "smelter" sammen med den sorte kileplet ved haleroden.

Bugfinnerne er transparent gule, med en sort kant fortil, og brystfinnerne er transparente og uden farver.

Og så er der fiskens øje - den metallisk røde kant, bliver om muligt endnu mere metallisk og lysende, og er noget af det som først fanger beskuerens/akvaristens opmærksomhed.

Et lille-bitte forbehold:
Intensiteten af fiskens farver er proportionalt betinget af brugen af den rette lyskilde og dennes styrke. Jeg brugte Flora-Glo uden reflektorer, men har så 3 styk på 35 cm. Det er nok til planterne, og farvespektret i rørene tilgodeser også disse - og ikke mindst - fiskene fremviser sine kraftigste farver.

En for stærk lyskilde, vil "sløre" fiskenes farver en smule, men når fisken kommer i "skygge" under f.eks. planter i overfladen, er farverne tilbage i fuldt flor.

Endvidere skal det ikke udelukkes, at vandets hårdhed og pH-værdi også spiller en smule ind, idet blødere og surere vand giver stærkere farver...

Kønsforskel

Kønsforskellen er rimeligt tydelig på kønsmodne fisk, idet hunnen er en smule større, har svagere farver, og knapt så spids rygfinne. Hendes bug er også af større omfang end hannens, men det er ikke ensbetydende med at hun er fuld af rogn. Det at bestemme graden af rognfylde, kræver et erfarent "opdrætter-blik".

Adfærd og akvarieforhold

H. pulcher er en stimefisk med et tæt bånd til sine artsfæller, og den er så absolut ikke en 2-af-dem-fisk..! En stime skal der til, og den bør ikke være på mindre end 10 styk. For få individer gør fisken meget sky og ikke mindst bleg i farverne.

Den er endvidere en særdeles glad og livlig svømmer, så akvariet skal være rummeligt. Dvs. at til f.eks. 10 fisk, bør akvariet være på minimum 85 liter (85 liter fordi det var mit..! :o) Det at den er livlig gør, at den "fylder" meget i akvariet, ikke mindst fordi den opholder sig i alle vandlag.

Dens nære slægtskab med Piranha´erne ses tydelig, når der fodres eller sættes nye fisk i akvariet. Bare én H. pulcher som farer frem for at se hvem den nye beboer er, kan få resten af flokken til at overfalde vedkommende. Også et nærmere kik på dens mund, får én til at tænke på Piratfiskene... Men det lykkes som regel for den/de nye beboer lynhurtigt at søge skjul, og øjeblikket efter er der igen ro i flokken.

H. pulcher er en glubsk fisk, så kraftigt og afvekslende foder er en nødvendighed - og deraf ligeså hyppige vandskift. Tørfoder gives kun som supplement, og levende foder må man ikke snyde den for. Undladelse af sidstnævnte, kan få fiskens vækst til at stoppe ved 3/4 af max.-størrelsen...

Temperaturen holdes mellem 23-27^oC. og fisken klarer sig fint på almindeligt postevand, men farveintensiteten øges ved blødt og let surt vand.

H. pulcher opholder sig i de frie vandmasser, men kun på betingelse af, at der er en tæt randbeplantning langs bag-, og sideruderne. Dette gør fisken tryg, og den vil derfor være mere fremme. I beplantningen bør man ikke glemme de fintløvede planter, idet det er i disse fiskene lægger sine æg ved leg.

Opdræt

Opdræt af denne fisk kan dog godt være lidt problematisk, og den hører da også til gruppen "problemfisk". Det gælder om at fodre fiskene godt op med afvekslende kost, samt at finde sig et godt avlspar.

Legeakvariet indrettes som ved opdræt af de fleste andre karpelaks - nemlig med en legerist, eller nøddestore sten, og så den obligatoriske fintløvede legeplante.

Skitse af legeakvariet:
Selve glasrammen hvor forældrefiskene skal gå i, behøver ikke være mere end 6 cm. højt, og forsynes med et net som bund.

Den røde streg skal illustrere ø 1,5 mm² stift installationsledning - MED plastic-overtrækket som skal være UDEN skader - til at lægge legerammen på.

Det almindelige postevand hører så absolut ikke hjemme i dette akvarium. Det skal have helt andre værdier: 1-4^oDH, pH 6,4-6,8 og en temperatur på 25-27^oC. Disse værdier er nødvendige for at æggene skal kunne klække.

Æglægningen starter sædvanligvis på 2.nde eller 3.die-dagen, efter at avlsparret er flyttet over i legeakvariet. Det er en god idé at skille han og hun nogle dage før legen - et trick som også kan bruges til mange andre tetra-arter.

Fiskene udviser den største aktivitet i morgentimerne, men legen kan også foregå hen under aftenen. Hannen er den mest aktive - som så mange andre dyrearter her på kloden - og han jager hunnen meget voldsomt - så voldsomt, at der kan opstå fare for, at hun beskadiger sig selv mod glas, sten etc.

Dog må hun (sædvanligvis) give op overfor hannens stormfulde frieri, og hun stopper nu op ved den "brudeseng" som hun (læs vi) har valgt. Hannen stiller sig op ved siden af hende, og ved et kraftigt ryk fra hinanden, åbenbares de første æg for øjnene af den opmærksomme akvarist.

Æggene er let klæbende, og kan efter nogle timers leg, findes overalt i akvariet. Hannen kan stadig jage hunnen - selv efter det sidste æg er lagt (ku´ være at man skulle lægge smøgerne på hylden...)

Avlsparret fiskes nu op, og akvariet afskærmes mod alt for stærkt lys. Vil man kikke lidt til æggene, må man - meget forsigtigt og langsomt - pille afskærmningen af. Allerede efter kort tid, kan man se hvilke æg som ikke blev befrugtet, da de herved bliver mælkehvide. Disse æg må man forsigtigt suge op med et tyndt glasrør eller lignende, da de meget hurtigt vil skimle. De "raske" æg bliver meget let "smittet" af denne skimmel.

Ungerne er meget små, og de skal - når de er fritsvømmende og IKKE FØR - fodres med det allerfineste levende foder. Nyklækkede nauplier af cyclops sætter virk´li´ gang i væksten, men nyklækkede nauplier af Artemia kan også med held bruges. Efter 6-8 uger kan ungerne flyttes over i et større akvarium for opfodring, og 100-500 unger holder da flyttedag..!

Hemigrammus pulcher er meget let at holde - også i selskabsakvariet - og volder ikke de store pasningsmæssige problemer - bare man retter en en lille smule efter hvad der her er skrevet.

Dog kan opdrættet af fisken volde en del hovedbrud, men de mest succesrige opdrættere af "pulcheren", er så afgjort dem som anskaffer sig en flok ungfisk (hvis man kan..!), som grundlag for udvælgelsen af et avlspar...