Danio margeritatusTyson Roberts (2007)

Denne nyligt opdagede lille perle, har på få måneder opnået næsten samme kult-status, som den Røde Neon - og med rette..!

Jamen, er den ikke bare skøn? Desværre er den ikke helt let at fotografere uden det rette udstyr, så dette er det bedste billede jeg har kunnet ta´..!

Taxonomi´en

Danio margeritatus blev - af akvariehobbyen - opdaget så sent som i September 2006. "Opdagelsen" sendte øjeblikkeligt bølger gennem akvariehobbyen over hele verden. Her var virkelig tale om en fisk, som kunne opnå samme popularitet som den Røde neon - og på lige så kort tid...

Den blev introduceret til akvariehobbyen af Kamphol Udomritthiruj fra AquariCorp i Thailand, og kom til Europa under navnet, Microrasbora spec. 'Galaxy'. Man antog at den tilhørte Microrasbora-slægten, da den minder utroligt meget om "M." erythromicron, både i kropsform og svømmeadfærd, men den har dog også visse lighedspunkter med Danio choprai.

Tyson Roberts beskrev fisken i februar 2007, en beskrivelse som blev offentliggjort i Raffles Bulletin of Zoology. T. Roberts placerede fisken i underfamilien, Danioninae, som hører under familien, Cyprinidae, da den er nært beslægtet med 2 andre danioider, Microrasbora rubescens og "Microrasbora" erythromicron, som begge lever i Inle-søen i Myanmar, ikke langt fra D. margeritatus´ findested.

T. Roberts mente dog at D. margaritatus adskiller sig så meget fra Microrasbora-slægten, at han placerede den i en ny slægt, Celestichthys. Han udelukkede endvidere ikke at "M." erythromicron også ville komme med i denne Celestichthys-slægt.

Paratyperne som lå til grund for T. Roberts beskrivelse af D. margeritatus, havde en størrelse fra 14 til 21 millimeter.

For yderligere oplysninger se:

Roberts, TR (2007) - The "Celestial pearl danio", a new genus and species of colourful minute cyprinid fish from Myanmar (Pisces: Cypriniformes). The Raffles Bulletin of Zoology, 2007 55(1): 131-140.

Den holdt ikk´ længe...

3 herrer (Kevin Conway, Wei-Jen Chen og Professor Richard Mayden fra Saint Louis University, USA) konkluderer ud fra undersøgelser af fiskens knogler og genetik, at det drejer sig om en Danio, og placerer den som en nær slægtning til Danio erythromicron.

For yderligere oplysninger se:

Conway KW, Chen W-J and RL Mayden (2008) - The "Celestial pearldanio" is a miniature Danio (s.s) (Ostariophysi: Cyprinidae): evidence from morphology and molecules. Zootaxa.

Etymologi

Danio: kommer af en lokal indisk dialekts (Ooriah-dialekt) ord for små fisk, Dhani.
margeritatus: [latin] smykket/prydet med perler.

Celestichthys: [latin] er sammensat af 2 ord:
caelestis: himmelsk
ichthys: fisk.

Fiskens latinske navn lægger også til grund for T. Roberts navngivning af populærnavnet "Celestial pearl danio" - selvom det ikke er kutyme indenfor de ichthyologiske kredse at give arter populærnavne i førstegangsbeskrivelserne...

Habitatet

Findestedet for D. margeritatus er Salween-bassinet i Shan-provinsen i det man kalder det nordlige Myanmar (Burma). Salween-bassinet ligger ca. 80 km. nordøst for Inle-søen, og ca. 30 km. øst for storbyen, Taunggyi ligger den lille by Ho Pong, som er den nærmeste "menneskeskabte lokalitet" for findestedet.

Hele området omkring findestedet er en slags bakket højslette, hvor vegetationen mest af alt består af græs..! Hele landskabet er spækket med små pytter og vandhuller, opstået af tilsivende vand fra bakkelandskabet og af kilder. Hele Salween-bassinet ligger ca. 1.040 meter over havets overflade, og vandet er "køligt" og en smule alkalisk (hårdt).

I januar 2007 blev vandets temperatur målt til 22-24^o Celsius, og januar måned er tørtid på denne del af kloden. Man må så formode at vandet er en smule køligere i regntiden, og at fisken kan "vandre" til andre små vandhuller, når hele sletten "oversvømmes".

Disse pytter og vandhuller er tæt besat af bla. Egeria densa, og det selvom de er mørke/overskyggede. Vandet er klart, og dybden svinger mellem 30 og 90 cm.

Nyopdaget og allerede truet

Blot 6 måneder efter D. margeritatus´s "opdagelse", blev der fra bla. Kamphol Udomritthiruj i Thailand og T. Roberts, råbt vagt i gevær. Habitatet var fuldstændigt trampet ned af ivrige indsamlere, hvis motivation var steget proportionalt med prisen. Prisen før var ca. kr. 2,75 for en spandfuld (lokalbefolkningen spiser dem tørrede), men nu var den steget til 25 øre pr. stk.

Der blev desuden meldt om betydelig nedgang i antallet af fangede fisk, således at en "god dag", blot kunne præstere mellem 30 og 50 fisk.

Akvariehobbyen var i oprør: Efterspørg ikke fisken..! Har du allerede købt dem, så opdræt dem..! Det hele blev understøttet med billeder af nedtrampede vandhuller. I februar 2007 besluttede myndighederne i Myanmar at forbyde al eksport af fisken - det galaxiske eventyr var slut..!

Men der var noget som ikke stemte: Fisken var stadig at finde på eksport-, og grossistlisterne, og den faldt endda i pris. Nuvel, der indløb til stadighed meldinger om opdræt rundt om i verden, men de var tilfældige og sporadiske.

Og så melder spørgsmålet sig: Var al hurlumhejet et veltilrettelagt profitbevarende fremstød? Det vides af gode grunde ikke, og man skal jo være forsigtig med "injurier"...

Nye findesteder

Fiskerimyndighederne i Myanmar udsendte kort efter eksportforbuddet, en delegation på 10 mand som havde til opgave at finde ud af hvorledes det var fat med populationen af D. margeritatus.

Dette resulterede i en hel del nye habitater, alle sammen indenfor en radius af 30 km. fra byen Ho Pong. Der nævnes landsbyer som Lwe Paw (5 km. øst for Ho Pong), Naung Khone (4,5 km. nord for Ho Pong), Loi-un (9 km. fra Ho Pong), og endelig landsbyerne Hug-park, Loi-san sit og Pong-low - alle sammen 30 km. syd for Ho Pong.

Endvidere fortæller Tin Win (direktør for det burmesiske eksportfirma, Hein Aquarium), at de fundne lokaliteter er lukket for offentligheden, men at der højst sandsynligt også findes mange flere levesteder i de utilgængelige skovområder.

I følge delegationens rapport er en daglig fangst af D. margeritatus på mellem 3.000 og 5.000 eksemplarer bæredygtigt, og det er jo sukker for en akvarists øjne - ihvertfald indtil den opdrættes kommercielt..!

Men det er pt. stadig forbudt at eksportere fisken ud af Myanmar, så alle vildtfangede fisk må betragtes som værende en del af den illegale handel med dyr...

Sidste nyt..!

I DATZ´s juli-blad 2007 kan man læse en rejsebeskrivelse skrevet af Claudia Hary, om en tur til det aller-nordiste Thailand. Mellem landsbyerne Ban Huai Pung og Ban Saen Kham i Wiang Ko Sai-Nationalpark, få kilometer fra grænsen til Myanmar, fandt Claudia Danio margeritatus i en lille bæk med næsten mørkt vand.

Fra bredderne stak der trærødder ud, og mellem disse var bunden dækket af slam og nedfaldende blade. Her kunne de sky fisk gemme sig.

Temperaturen var på 22^oC., og pH´en var på 7,1. Vanddybden beskrives til 70-80 cm. og vandet var langsomt-flydende.

Findestedet i Thailand ligger adskillige kilometer fra det oprindelige findested, så fisken er nok ikke så truet som først antaget...

1: Området i Myanmar hvor fisken er udbredt omkring byen, Ho Pong.
2: Findestedet i Thailand mellem byerne, Ban Huai Pung og Ban Saen Kham.

Udseende

Det er mere end svært at beskrive alle fiskenes farver, og jeg vil derfor lade billederne tale for sig selv. Kønsforskellen er derimod let at beskrive, idet hannens ryg-, gat-, og halefinne er udover de røde tegninger, også forsynet med sorte streger - streger som helt mangler ved hunnens gatfinne.

Hunnens gatfinne indeholder kun det røde felt,
og mangler helt de sorte tegninger.

© Foto: Rasmus Hurup Hansen

Hannens gatfinne er udover de røde felter, også
forsynet med sorte streger

© Foto: Rasmus Hurup Hansen

Adfærd og akvarieforhold

Danio margeritatus er en sky fisk, men en glad svømmer. Derfor bør akvariet ikke være for lille, selvom fisken blot opnår en størrelse på omkring 2 - 2,5 cm. Den første indskydelse man får når man ser fisken er, at den kan da snildt svømme rundt hjemme i f.eks. et 15 liters akvarium.

Men dvæler man lidt ved fiskene i forretningens salgsakvarium - og det gør man unægteligt - forstår man at den kræver meget mere plads. Dens svømmeadfærd minder utroligt meget om Titteya-barbens, bare en smule mere afdæmpet.

Akvariet bør derfor ikke være under 60 cm. langt. Højden er nærmest ligegyldig, da den for det meste opholder sig tæt ved fast - og helst mørkt - underlag. Jeg har en halvlang trærod som ligger diagonalt på bunden af akvariet, og når fiskene vil hen i den modsatte ende af akvariet, svømmer de lige over træroden som var den en slags færdselsåre - et spøjst syn...

D. margeritatus er glad for en god vandbevægelse i akvariet. Mit eget akvarium som er et 80 cm. langt 40 liters akvarium, er forsynet med en gammel Eheim 2211 spandfilter, som ifølge etiketten yder 300 liter pr. time. Dog har jeg vendt udstrømmeren ind mod endeglasset, da mine Cryptocoryner ellers lægger sig langs bundlaget, og Javamos´en flagrer mere end et Dannebrog på åbent hav.

D. margeritatus er som førnævnt en let sky fisk, og vil man have den "frem" i akvariet, bør indretningen også indeholde flydeplanter eller planter som kan nå op og lægge sig under vandoverfladen. Overfladen behøver ikke at være helt dækket - bare en 1/4-del er nok til at trække fiskene frem, og så får de andre planter jo også lys nok til at de kan gro.

I følge beskrivelsen af habitatet, er vandhullerne tæt bevokset med Egeria densa (Vandpest), som man må formode at fiskene leger i. Derfor skal akvariet være forsynet med en del fintløvede planter. Disse plantetykninger er da også de mest foretrukne opholdssteder i mit akvarium.

Mit 40 liters akvarium med Danio margeritatus

Mit eget 80 cm lange 40 liters Galaxy-akvarium, hvor mine fisk boltrede sig lystigt. Billedet er taget få dage efter etablering, så derfor så beplantningen lidt tåbelig ud.

Hele akvariet skal beplantes, hvis fiskene skal føle sig rigtigt trygge, og af og til komme frem til forruden. Åbne områder i akvariet kun med bundlag benyttes aldrig, og er derved med til at begrænse fiskenes "råderum".

Javamos er et absolut "must" i akvariet, og der skal være meget, da næsten alle opdræts-"rapporter" melder om æglægning i dette "medie". Alfa-hannen i mit akvarium, har da også indtaget territoriet over og omkring træroden med Javamos, og han vogter den nidkært overfor de andre hanner. De andre må så "nøjes" med plantetykningerne med de fintløvede planter.

Hannernes indbyrdes territorie-afmærkninger udmønter sig i en afgrænset jagen rundt, og direkte bid er der vist ikke tale om - snarere et slags snappende udfald. Jeg har ikke oplevet, at fiskene har eller har haft sår, af nogen slags.

Fisken er ikke direkte en stimefisk, men de holder alligevel meget af det fællesskab som kun artsfæller kan gi´ dem - altså en flok-fisk. Det at de er sky og egentligt har nok i sig selv gør, at det er bedst at holde dem i et artsakvarium, indrettet specielt til dem.

Vandets hårdhed er uden betydning for fiskens velbefindende, og habitat-beskrivelsen taler da også om let alkalisk vand. Selv leg har fundet sted i postevand, selvom de fleste opdrætsrapporter fortæller at legen ofte finder sted umiddelbart efter tilførsel af "køligt" regn-, eller demineraliseret vand.

Vand skal være rent - det må man lade... Således også vandet til D. margeritatus, så jævnlige vandskift er en absolut betingelse. Jeg skifter vand én gang i ugen, men jeg skifter maks. 30%, da et tidligere vandskift på næsten 50% (grundet at jeg sprang en uge over), nærmest "væltede" fiskene. Altså må man formode at de også kræver nogenlunde stabile vandværdier.

Temperaturen bør ligge på 22-24^o Celsius.

Foder

Indtil videre er det jo en nem fisk, men men men... Måske på grund af at det er vildtfangede fisk vi får tilbudt i handelen, kan de være kræsne. Jeg troede i de første mange uger at de elskede frosne bosmider og ditto cyclops, men mit syn er jo heller ikke så ungt længere..! Foderet er småt og nærende - altså lige noget for små glade Galaxy´er.

Dette foder fik de rigtigt meget af, og det blev for variationens skyld suppleret op med flagefoder og frosne artemia. Frosne røde myggelarver spiste de da, om end nødigt. De skulle lige i munden og vende et par gange, hvor efter fiskene nærmest tog mod til sig, holdt sig for næsen, og slugte denne lange røde dims.

Men der var noget galt: Fiskene syntes at blive en kende for magre - de så ihvertfald ikke ud til at de stortrivedes. Jeg vidste ikke hvad der var galt. Jeg fodrede jo rigt og nogenlunde varieret, og jeg skiftede "masser" af vand. Tanken om at fiskene var gamle og måske ikke levede så længe, måtte jeg så affinde mig med - ØV! - Pokkers oss´..!

Men en dag hvor jeg lige havde 5 minutter "til mig selv", blev jeg siddende ved akvariet efter at ha´ hældt en portion frosne Cyclops ned til fiskene. Jeg havde tilfældigvis mine læsebriller på næsen, og opdagede at de aldeles ikke brød sig om dette foder. Lige så hurtigt som de tog det i munden, blev det spyttet ud igen - kun filteret fik glæde af al den "gode mad"..! Det samme gjaldt de frosne Bosmider - ptøj!, - ud mæ´et..!

I dag får de kun flagefoder og frosne Artemia, og det får de indtil jeg finder alternativer til Bosmiderne og Cyclopsern´. Flagefoderet skal gives nede i vandet, da fiskene ikke eller meget nødigt tager foder fra vandoverfladen - derfor er det også udelukket med klare myggelarver, som jo "kun" kan flyde. Jeg mangler dog at prøve om de vil ha´ frosne sorte myggelarver.

Mine fisk har i dag alle på nær én, fået sin normale kropsform igen.

Opdræt

Pete Liptrot og Paul Dixon fra Bolton Museum Aquarium, England, var de første akvarister i verden som opdrættede Danio margeritatus. Det skete i September 2006. Herefter indløb beretninger om opdræt fra akvarister rundt om i akvariehobbyen.

Fisken er ingenlunde svær at opdrætte, og sværhedsgraden må næsten sættes i samme kategori som Zebra-fisken eller Hvid Sky. Derudover ser det ikke ud til at den er ægrøver i særlig svær grad, da opdræt ofte sker i opholdsakvariet uden diverse opdræts-relikvier.

Et vellykket opdræt kræver dog først og fremmest at forældrefiskene er velnærede og sunde. Akvariet forsynes med Javamos og/eller fintløvede planter i overflod. Derudover bør vandet være ret "køligt", og dvs. omkring 22-23^oC. Vandets hårdhed har ingen eller kun ret ringe betydning, men som førnævnt kan æglægningen fremskyndes ved tilsætning af regn-, eller demineraliseret vand i forbindelse med vandskift. PH-værdien bør holdes på eller under de 7.

Man kan se på en hun om hun er moden til leg, da hun får en sort plet lige foran gatfinnen. Hannerne er altid klar til en gang javamos-gymnastik, og de jagter konstant hunnerne rundt i akvariet. Når det endelig lykkes at lokke en hun til at stoppe op ved æglægnings-mediet, stiller han sig op i al sin pragt ved hendes side, og nærmest presser/skubber hende ind i dette. Og her er det at æg og sæd afgives. Hver af disse seancer kan udløse op til 30 æg.

Æggene klækker i løbet af 3 til 4 dage, alt efter temperatur, og er fritsvømmende efter yderligere 4 dage. Startfoderet i de første 4 dage (som fritsvømmende - IKKE FØR..!) er infusorier, og derefter eksempelvis Mikro-orm eller nyklækkede Artemia. Snart kan de tage hvad de voksne spiser, og "startvanskelighederne" er overstået

Væksten er hurtig: Ungerne er fuld udfarvede i løbet af 3 måneder (12 uger), og er kønsmodne i en alder af blot 4 måneder..!

Ungerne er små, og skal i starten fodres med infusorier. Væksten er dog hurtig, og snart kan man give større foderemner.

Målrettet opdræt

Det er klart, at anvender man "natur"-metoden, er antallet af unger som overlever i opholdsakvariet beskedent. Men man kan udnytte fiskenes sky væsen, til at lave "rationelle" opdræt, som i bedste fald kan give op til 20 unger om ugen.

Akvariet indrettes udelukkende med masser af Javamos. Javamosset skal pletvis nærmest danne et skrå tag, gående fra forruden nederst, og op til bagruden bagerst. De voksne - og sky - fisk, vil mest opholde sig bag og under dette Javamos-dæk/mur, og lejlighedsvis lægge æg i det.

Ungerne derimod, søger op til vandoverfladen (som en del af deres instinktive fødesøgning), og her kan man så lige så stille med en ske, fange ungerne op og flytte dem over i et opfodringsakvarium - Viola..!

Afslutningsvis

- kan jeg blot sige, at Danio margeritatus har taget mig med storm, og jeg vil - om muligt - altid have en lille flok i et af mine akvarier. Den er den mest charmerende fisk jeg nogensinde har haft i mine snart 50 år som akvarist, og måtte den til evig tid være at finde i handelen - opdrættet...