Boraras maculatusDuncker (1904)

Det er ikke så tit at man støder på den, og når man gør, ser man en lille rød fisk. Først når den kommer hjem i et akvarium indrettet specielt til den, kvitterer den med endnu skønnere og intense farver...

Boraras maculatus

Boraras maculatus. En lille smuk og charmerende flok som jeg har haft i mit 9 liters akvarium

Taksonomi

Denne lille underskønne fisk, kender vi bedst under synonymet, Rasbora maculata. Den er dog i 1993 overført til en ny slægt ved navn, Boraras, af Kottelat og Vidthayanon. Slægten er, såvidt jeg har forstået, blevet oprettet i forbindelse med en beskrivelse af én af dens "fætre", Boraras micros, (Kottelat & Vidthayanon 1993).

Endvidere indeholder slægten udover de her nævnte: Boraras merah (Kottelat 1991) - Boraras uropthalmoides (Kottelat 1991) - og endelig, Boraras brigittae (Vogt 1978). Jeg har også set et sted, at disse små fisk, hører ind under en underfamilie ved navn, Rasborinae. Men om dette er gyldigt/sandt, har jeg ikke kunnet finde ud af - selv ikke i det verdensomspændende cyber-space..!

B. maculatus hører under familien, Cyprinidae, som igen hører under ordenen, Cypriniformes. Det taxonomiske stamtræ ser således ud:

Orden: Cypriniformes
  Superfamilie: Cyprinoidae
    Familie: Cyprinidae
      Underfamilie: Rasborinae (?)
        Slægt: Boraras
          Art: maculatus

Synonym: Rasbora maculata

Populærnavn: Dværg-rasbora

Etymologi

Boraras: En lokal benævnelse for fisk
maculatus: Plettet - henviser til de mørke pletter som fisken er udstyret med.

Habitat

B. maculatus´ naturlige levesteder spænder meget vidt, idet den findes overalt i Thailand, Malaysia, Singapore, samt det meste af Indonesien, først og fremmest på Sumatra og Borneo. Her lever den i langsomt flydende vandløb, grøfter, damme og moser.

PH-værdien ligger disse steder på mellem 5,0 og 6,0 - altså ret surt vand. Hårdheden er opgivet til værende på mellem 5,0 og 12 dGH, men personligt tror jeg, at hårdheden nogle steder godt kan ligge en del lavere, helt ned til en 2 - 3 stykker.

Udseende

B. maculatus bliver ikke ret stor, og den hører med sine 2,5 cm. som voksen, da også til de mindste kendte Cyprinider. Noget som man absolut må tage højde for, hvis man vælger at holde fisken sammen med andre fisk. Hunnen har et tydelig rund buglinie (som vi kender det fra vores egen verden), mens hannens buglinie er mere til den lige og slanke side. Endvidere er hannen mere kraftigt i farverne, og pletterne er mere markeret.

Kropsfarven hos hunnen er mere til den pastel-lyserøde farve, mens hannens kropsfarve kan blive knaldrød, såfremt han går i det rigtige vand. Fisken har 3 sorte pletter på kroppen, hvor den største sidder på "skulderen" bag gællelåget. Den næststørste sidder lige over gattet, og den mindste sidder på halefinnebasis.

Endvidere er ryg-, og gatfinnen udstyret med en slags søm forrest, som også er sort - kraftigst i rygfinnen og hos hannen. Resten af rygfinnen og det forreste af halefinnen er rød til rødlig - resten af finnerne er transparente.

Adfærd og akvarieforhold

B. maculatus er ikke en stimefisk i den forstand - jeg vil hellere kalde den for en flok-fisk. Den har det så ubetinget dårligt ved at være alene, eller holdt som et par. Der skal mindst være 6 stk. i et mindre akvarium (op til 30-40 liter), og mindst 10-15 stykker i akvarier op til 60 ltr. Jeg havde selv 6 stk. i et lille 9 liters akvarium, sammen med nogle Armano-rejer, og det gik fint..!

Mit lille 9 liters nano-akvarium, dengang det indeholdt mine 6 stk. Boraras maculatus.

Mit 9 liters nanoakvarium

Adfærden må betragtes som værende særdeles fredelig, dog har hannerne nogle små revirkampe - trusler - vil jeg egentligt hellere kalde det, da der overhovedet ikke sker skader på dem. De vrikker lidt voldsomt ad hinanden, og det er så det..!

Det siger næsten sig selv, at foderet til disse små fisk, skal være af en størrelse, som de formår at gabe over. Cyclops - gerne levende, frosne Bosmider, Artemia salina, små dafnier, og andet småt foder tager de let og gerne. Jeg har lagt mærke til, at de går og nipper af bladene på planterne, så lidt grønt i form af små sprøde alger, kan de vist også li´.

Når man læser artikler rundt omkring, støder man hele tiden på den påstand, at akvariet skal være svagt belyst, samt at bundlaget skal være mørkt, for at få fiskenes flotte farver frem. Nuvel, det kan da godt være, men mine går i et stærkt oplyst akvarium (for planternes skyld), og hannerne viser sig fra den mest farvestrålende side. Det er jeg overbevist om, skyldes vandets små værdier, og ikke lysets beskaffenhed.

Mit vand var "0"-vand, med en pH på omkring de 6,5. Grunden til at jeg kørte med 0-vand var, at da det er på bare 9 liter (7,6 ltr. netto), er det meget nemmere at styre, med hensyn til algevækst. Den lave pH-værdi fremkommer af tilsætning af CO2 fra en sukker/gær/vand-blanding fra en 1/2-liters sodavands-flaske. Jeg har målt pH-værdien til være svingende fra 6,2 til 6,7.

Akvariet til disse små "fyre", skal indeholde skjulesteder - enten i form af mange sten og/eller trærødder eller en stedvis tæt beplantning. Akvariet skal ikke overfyldes, da de sætter pris på fri svømmeplads, men de elsker at ha´ noget at trække sig tilbage til eller i.

Temperaturen i opholdsakvariet bør ikke være mindre end 240C. - gerne et par grader højere. Også dét er med til at øge intensiteten af farverne. Hårdheden bør ikke overstige 5 dGH og pH-værdien bør være under 7 - gerne omkring de 6.

Opdræt

Nu er det jo sår´n, at B. maculatus ingenlunde er nem at opdrætte. Først og fremmest er der vandværdierne som man skal tage højde for: 1 - 3o dGH i hårdhed, og pH-værdien sættes ned til omkring 5,8 som maks. Temperaturen sættes til 28oC., og vandstanden bør maks. være 12-15 cm.

Akvariets størrelse kan være på blot 10-15 liter, men det skal forsynes med en legerist, da forældrene er grumme grumme ægrøvere! Ovenpå legeristen kan man sætte et par potter Cryptocoryne som fiskene kan lege i, da det er her fiskene spreder deres æg.

Fisken hører dog ikke til den mest produktive af slagsen, og 50-80 stk. er endog et meget flot resultat.

Først når ungerne er fritsvømmende, kan man fodre med det aller-fineste foder i form af infusorier. Når ungerne bliver så store at de kan begynde at tage nyklækkede Artemia, er man ovre det værste. Men der kan ske mange uforudsete hændelser inden man når så langt - desværre..!

powered by FreeFind

Det er tilladt at låne artikler, fotos, og tegninger her fra falz.dk
Læs lånebetingelserne
 

Download:
Denne artikel fylder ved download, ca. 2,5 sider i A5-format, med en skriftstørrelse på 10 pkt. Times New Roman
- uden billeder..!
Fotos og tegninger skal hentes/lånes separat, og fås derved i en bedre kvalitet.
Dokumentet er i Word-format.
KUN for redaktørere..!

Download artikel
 

Udskrift:
Artiklen bruger 3 stk.
A4 sider - incl. billeder.
Tilladt for alle..!