Anomalochromis thomasiBoulenger (1915)

© Foto: F. Ingemann-Hansen

Taksonomi

Her er der tale om en cichlide, som har haft lidt svært ved at finde ud af hvad den egentlig hedder, og der har været mange bud: Hemichromis, Paratilapia, Pelmatochromis og Haplochromis, er de slægter som denne "stakkel" har hørt ind under gennem tiderne.

I 1985 opstillede Greenwood, efter at have fundet nogle afvigelser i kraniets opbygning, en slægt med kun én art, og det er her denne fisk kommer ind i billedet. Dens nuværende rette navn er derfor Anomalochromis thomasi (Boulenger, 1915).

Etymologi´en:

Anomalochromis er sammensat af:
anomalus: afvigende, usædvanlig
chromis: farvet.

thomasi: Efter en-eller-anden fyr ved navn Thomas...

Habitat

En tysker ved navn E. Roloff, indførte den til de Europæiske akvarier så sent som i 1962, da han fandt den på en rejse i Afrika. Her er den at finde i Sierra Leone, vestlige Liberia og i det sydøstlige Guinea.

Her lever den i savannevandløb med plantevækst, men man kan også finde den i mindre skovvandløb med trærødder, nedfaldne grene og væltede træer - altså en flodcichlide.

Udseende

A. thomasi kan blive op til 10 cm. for hannens vedkommende, mens hunnen bare bliver 7 cm. Denne størrelse forudsætter at man har givet fiskene gode akvarieforhold, og at man har gjort det i godt 2 år.

Og smuk er den - grundfarven er gullig grå til grågrøn, og hvert skæl har en lysende metalblå plet som er meget tydelig på den mørke baggrund. Midt på kroppen og på haleroden findes et par sorte pletter, som alt efter humør (fiskens!), kan variere i intensitet. Disse kan helt forsvinde og blive afløst af 6 mørke tværbånd.

Finnerne er gennemsigtige, men rygfinnen har øverst en rød søm, og hele rygfinnen er oversået med de samme metalblå pletter som findes på kroppen. Det skal dog lige bemærkes, at farverne kan variere fra fisk til fisk.

Akvarieforhold

Fisken er yderst fredelig - ja, så fredelig at den uden problemer kan holdes i et selskabsakvarium. Akvariet bør være godt beplantet, og i (eller på) bundlaget bør findes nogle flade sten. Den daglige temperatur kan ligge mellem 24 og 27^oC. Man skal dog være opmærksom på akvariets størrelse, idet et 50 ltrs. akvarium er minimum for ét par af disse fisk.

Den har desværre en lidt kedelig vane, og det er at den vældig godt kan lide nye planteskud - men dette kan bringes til et minimum ved at give fisken et dagligt tilskud af grøntfoder.

Cichlider har det med at de skal have meget at æde, og en god varieret kost bør bestå af levende foder, forskelligt frostfoder, det føromtalte grøntfoder, og lidt flagefoder. Hvis fiskene fodres for ensidigt vil de hurtigt få et udmagret udseende, og være modtagelige for sygdomme.

Opdræt

Det kan være meget svært at se forskel på kønnene, og dette kan dog også først rigtig lade sig gøre når fiskene lægger op til leg. Her kommer hunnens papil frem, og man kan se at den er kort og afstumpet i modsætning til hannens som er mere spids. Fiskene bliver hurtigt kønsmodne, og det er hunnen som fører an med optakten til leg.

Når parret har fundet en egnet sten, der som regel har nogenlunde samme farve som æggene, begynder de at rense den og skarpt holde andre fisk væk fra deres område. Hunnen lægger en portion æg, som straks bliver befrugtet af hannen, og sådan bliver det ved indtil hun ikke har flere æg.

Ved 27^oC. klækker æggene efter 52 timer, og man kan ofte se at forældrene hjælper ungerne fri af æghylstret. Ungerne flyttes over i en grube som forældrene har gravet i forvejen, og de kan godt holde flyttedag hver eller hver anden dag til andre gruber.

Når ungerne er fritsvømmende kan man begynde at fodre med nyklækkede nauplier af Artemia salina, og ungerne svømmer søgende rundt i en tæt stime, som føres an af hunnen, mens hannen danner bagtrop og har det store overblik.

I de første to måneder vokser ungerne hurtigt, men så går det pludseligt langsommere, og når ungerne er 4 måneder gamle sættes farten atter op.

I en alder af 5-8 måneder er ungfiskene kønsmodne og mest produktive, mens en tiltagende alder desværre mindsker deres lyst til leg. Ægantal? Litteraturen siger op til 500 æg, men 2-300 æg - ja, det må være et ganske fint resultat...