Flamingodansens kunst

Lad det være sagt med det samme:

Der findes utallige måder og metoder til hvordan man kan lave en indvendig interiøropbygning af flamingo. Denne artikel handler mest om hvordan jeg har lavet mit 168 liters akvarium.

I handelen findes en del produkter, som man kan sætte bag i akvariet, således at man får en "naturlig" afslutning af sit interiør. De er lavet som en afstøbning med polyethanskum, og siden farvelagt/overfladebehandlet så de fremstår som nogle meget naturtro flodbrinke og klippevægge.

Nogle produkter er delt op, så man slipper for eventuelt at afmontere en midtersprodse, mens andre er i et stykke. Det er selvfølgelig smart med en baggrundsdekoration som er delt op, og derved lige til at sætte i akvariet, men de "hele" baggrunde giver akvaristen mulighed for, at udnytte pladsen bag baggrunden til at lave et stort filter, samt at skjule varmelegemet.

Denne færdigkøbte baggrund er fra Back to Nature og hedder Amazonas I

Men man kan også vælge at lave den selv..! Det kræver blot lidt teknisk snilde og en del tålmodighed.

Kork

Til de mindre akvarier kan man bruge bark fra korkeg, men foruden dette materiales enorme opdrift som gør at man er nødsaget til at lime det fast til ruderne og/eller glasbunden, har det en tendens til at smuldre efter en årrække.

Når der i denne forbindelse nævnes mindre akvarier, er det fordi at store stykker kork er ret kostbare, samt at det kan være svært at sætte flere mindre stykker sammen, således at det får en ensartet overflade, både med hensyn til form og farver.

Glasfiber

Glasfiber er også et materiale som kan benyttes, men det er for menigmand forbundet med ret omfattende sikkerhedsforanstaltninger, da det ikke er helt ugiftigt at have med at gøre. Når man skal arbejde med glasfiber, skal man bruge polyester som er en ætsende syre, og det er også brandfarligt. Det irriterer øjne og slimhinder, hvilket gør at man skal arbejde med det i godt ventilerede rum.

For at polyesteren skal kunne hærde, kræver det mindst 20^oC., hvilket gør at man kun kan arbejde med det udendørs i den allervarmeste del af året.

Materialet har dog den fordel at det ingen opdrift har, og når alle forholdsreglerne er taget, er det et let og ret billigt materiale at arbejde med. Endvidere afgiver det ingen mistænkelige giftstoffer til vandet, når det er gennemhærdet og skyllet.

Der findes en grundig gennemgang af hvordan man laver indvendige baggrunde i glasfiber, i en artikel skrevet af Benny B. Larsen og F. Ingemann-Hansen i Akvariebladet, Marts 1992 - den var nok værd at læse igennem inden man giver sig i kast med dette materiale.

Flamingo og dens ulemper

Anderledes nemmere for menigmand er det at arbejde med flamingo. Også dette materiale har en enorm opdrift, og ikke nok med det, uønsket algevækst kan være meget svært, for ikke at sige umuligt at fjerne mekanisk. Sten og trærødder kan være svære at forene med flamingoopbygningen, således at det optræder som noget smukt og naturligt.

Endvidere kan det være svært at skjule et varmelegeme, da det kræver plads og vandgennemstrømning, så varmen ikke isoleres i flamingoopbygningen. Hvis man ikke vil lime flamingostykkerne fast til akvariets ruder, kræver det en eller anden form for ramme foroven i akvariet, til at holde det hele på plads.

Og endelig som den sidste ulempe skal nævnes, at akvariets udvendige synlige gavle viser bagsiden af alle ens anstrengelser, og det virker mildest talt skæmmende, når man betragter akvariet i sin helhed.

Men dette "lille problem" klares ved at male opbygningernes bagside i en passende farve med en vandbaseret maling, som ikke afgiver nogle mistænkelige stoffer til vandet.

- og dens fordele...

Men der er så sandelig også fordele ved en sådan opbygning, da det ellers ikke besværet værd: Det tekniske udstyr lader sig let indbygge i opbygningen, og selv om det tager nogle dage at lave, fuldender det akvariets interiør på en smuk og naturlig måde.

Den tropiske dunkle mystik bliver mere fremtrædende, uden at det tager lyset fra eventuelle planter, som flydeplanter unægteligt ville have gjort det - og så er det til at lave for en almindelig pengepung.

I det følgende går vi tæt på hvordan man fremstiller en indvendig opbygning af flamingo i akvariet, og i dette eksempel nøjes vi med at beklæde siderne og en lille del af bagruden indvendigt, og lader det fortsætte ud bag akvariet i en baggrundskasse, og la´ os så komme i gang..!

Tilskæring

Det første vi skal have fat i er selvsagt flamingopladerne, og vi skal bruge meget. Flamingopladerne fås fra 10 til 100 millimeters tykkelse, men en tykkelse på 25 eller 30 mm. bør være minimum - hvorfor, kommer vi til senere.

Hvis du ikke vil lime de færdige flamingo-sider fast i akvariet, så du senere kan afmontere dem igen, skal du i bunden af akvariet bruge en 10 mm. flamingoplade, således at de lodrette sider kan sidde i spænd mellem bund og topramme, uden at belaste akvariet for meget.

Vil man ikke lime flamingoopbygningen fast til glasset, må man lægge en 10 mm. flamingoplade i bunden af akvariet, således at siden sidder godt i spænd.

De lodrette plader skæres til således at de er 1 mm. større end akvariets indvendig dybde og højde, (målt med eventuel bundplade monteret). Herved elimineres også faren for at fisk og lignende skal kunne komme i klemme mellem opbygningen og akvarieruderne.

Grunden til at opbygningen laves af 25 - 30 mm. plader er, at det derved er meget nemmere at lave gange og udskæringer til alt det tekniske, inden pladerne limes sammen. Alternativet er at bore lange besværlige huller til ledninger og rør.

En anden vægtig grund er, at det er nemmere at se det "færdige" resultat efterhånden som arbejdet skrider frem, således at vi ikke risikerer at der er 2 eller 3 toppunkter eller udhæng, som rager lige meget ud i akvariet. Dette problem opstår meget nemt hvis man er doven og vil lave det af én 100 mm. flamingoplade.

Hvis man bruger bare én 100 mm. flamingoplade, får man nemt et resultat som det der vises til venstre.

Ved at lime stykker sammen, kan man nemmere få et pænere resultat som det der ses til højre.

Tegningerne skal illustrere flamingoen sat på sideruden, og betragtet gennem forruden.

De stykker flamingo som skal danne disse udhæng eller toppunkter, skæres til i rigelige overmål, da der fjernes op til 80% af det igen, når vi skal til at forme det til det færdige resultat.

Indbygning af teknik

Når det tekniske udstyr skal bygges ind i flamingoopbygningen, skal det gøres på en sådan måde, at det nemt og bekvemt kan tages op og rengøres/udskiftes. Alle mørke huller i opbygningen er guf for små uforsigtige maller, og disse huller skal derfor sikres/lukkes med en lille plastikrist eller ditto kurv som vi kender dem fra spandfiltrene.

Rør eller slanger fra et udvendigt spandfilter, er næsten umulige at bygge ind så de let kan tages ud igen, og rengøringen af disse må så ske med en bøjelig flaskebørste, eller et kraftigt pust fra en ikkeryger.

Mange vil anbringe indsugningen til spandfilteret ved bunden, og udstrømmeren ved vandoverfladen, men hvorfor ikke placere indsugningen inde i flamingoopbygningen, så man får en overfladerensende effekt? Hvordan man kan gøre dette, er nemmere at illustrere end at beskrive, se derfor tegning.

◄◄ Her er risten til overløbet søgt skjult bag en trærod, som er bundet fast til flamingoen med en elektrikker-strib.

Der er limet sphagnum-smulder på risten for at camouflere den.

►► Princip-skitse for overløb til spandfilter

Anderledes sværere er det at indbygge en indvendig filterpumpe med skumsvamp. Det kan dog gøres ved, at den store indsugningsflade placeres på en sådan måde, at den følger bagruden, og et skråt bagudvendt aflangt hul/sprække laves i samme størrelse som indsugningsfladen.

Denne sprække skal dog gå mindst 2 centimeter længere ned end selve filterbeholderen, således at man kan få en finger ind under filteret, og trække det op for rengøring. "Hullet" under filteret kan lukkes med et stykke tildannet flamingo.

Ved at lave kanalen hvor det indvendige skumfilter skal sidde, 2 cm. længere kan man få en finger ind under det, og trække det op.

Er man venstrehåndet er det en god idé at placere det indvendige filter i højre bagerste hjørne af akvariet, og i modsatte side hvis man er højrehåndet. Derved bliver det meget nemmere at trække hele molevitten op, uden drastiske og risikable vridninger af arme og rygsøjle.

Hvis man sværger til bundfiltre, erstatter dette den 10 mm. flamingoplade som man eventuelt ellers skulle være i bunden af akvariet. Man kan helt udlade stigrørene, og selv lave en kanal som går helt op.

Der hvor man regner med at vandstanden skal være, laver man en slags grotte, som sidder halv over og halvt under vandoverfladen. På denne måde slipper man for den helt unaturlige søjle af luftbobler. I stedet kan man nu kun se nogle få luftbobler ligge og flyde i vandoverfladen, og det må være til at leve med.

I grottens udmunding indbygges en plastikrist af føromtalte grunde, og i toppen af kanalen stramt-tildannes en flamingoprop, da luftboblerne ellers vil stige ovenud af opbygningen, og videre ned ad akvariets bagrude på ydersiden med kalkstriber til følge.

Ved selv at fremstille et stigerør til bundfilteret, skal man huske at der skal en tætsluttende prop i toppen - ellers vil luftboblerne smide vand op over akvariekanten, med kalkstriber og et vådt gulvtæppe til følge.

Er man lidt smart, laver man stige-kanalen så tilpas stor, at der også bliver plads til et varmelegeme...

Vil man tilsætte kuldioxid (CO₂) til akvarieplanterne via en såkaldt CO₂-klokke, kræver det en hel del plads i flamingoopbygningen. Yderligere er vi nødsaget til at lave en eller anden form for vandgennemstrømning således at CO₂´en ledes ud i akvariet.

Dette kan eksempelvis udføres ved at lade en udstrømmer fra et spandfilter løbe op i klokken, hvor den vil danne en turbulens, og videre derfra ud i akvariet.

Ved brug af CO₂-klokke indbygget i flamingo, gælder det også her, at man skal huske en rist til grotten - ellers kan små nysgerrige Otocinclus-maller let forsvinde..!

Hvis man tilsætter CO₂ til akvariet ved hjælp af en gær/sukker-blanding, er det blot at lave en lodret kanal, som omtalt i afsnittet om bundfilter.

CO₂-udstrømningen fra gær/sukker-metoden kan godt bruges til at trække en mindre bundfilter - dog ikke sammen med luft fra en luftpumpe, da denne luft lynhurtigt vil slå CO₂´en ud af vandet igen.

Et varmelegeme lader sig også indbygge i flamingoopbygningen, men her er der 2 krav:

Der skal være masser af plads omkring varmelegemet, og der skal være en god gennemstrømning af den kanal som varmelegemet er placeret i.

Varmelegemet kan bygges ind i flamingoopbygningen sammen med enten CO₂-klokken eller et bundfilter. Den eneste ulempe ved at "pakke" varmelegemet ind i opbygningen er, at man ikke kan se om kontrollampen lyser eller ej.

Et nemmere alternativ er at bruge et udvendigt spandfilter med indbygget varmelegeme - et såkaldt Thermo-filter. Disse fås i dag til særdeles rimelige priser...

Limning af flamingoen

45 graders snit bagtil letter monteringen

Når vi har planlagt placeringen og indbygningen af alt det tekniske udstyr, er det ved tiden at lime flamingostykkerne sammen. Dette kan lade sig gøre med den klare silicone som man limer akvarier sammen med. Vær opmærksom på at silicone-limen ikke indeholder antimugmidler, da akvariets indhold dør i løbet af få timer - også efter at siliconelimen er størknet. Din dyrehandler har den helt rigtige silicone..!

Når alle pladerne er limet sammen, skæres i de bagerste hjørner et 45^o snit, så hele opbygningen meget nemmere kan skubbes på plads i akvariet. Den fri trekant må gerne være så stor, at der er plads til at få en vandslange derned, da der på grund af at det bliver det laveste punkt i akvariet, uværgeligt vil samle sig slam på bunden.

Fjernes dette ikke i forbindelse med de regelmæssige vandskift, vil man få problemer med blågrønalger i akvariet..!

Tildannelse af konturerne

Det hele skal nu prøvemonteres i akvariet, med al den teknik som vi har planlagt skulle med. Mens det sidder her kan vi begynde at forme de forreste konturer med en god lang 3-måneders negl. Konturen i opbygningen helt henne ved forruden, må ikke være under 10 mm. tyk, men den må heller ikke være så tyk, at den stikker for meget frem, da det ser lidt tåbeligt ud.

At skjule den forreste ende af opbygningen, kan kun lade sig gøre hvis vi forsyner akvariet med en eller anden form for udvendig ramme, hvilket kun kan lade sig gøre hvis det drejer sig om et helglasakvarium.

Det gør ikke så meget hvis man kan se 10 - 15 mm. stikke frem, blot det har fået den samme overfladebehandling (og derved farve) som resten af opbygningen.

Nu hvor det sidder i akvariet, limes de sidste klodser/plader på opbygningen, og først når limen er helt gennemhærdet, tages opbygningerne meget forsigtigt ud.

Det er vigtigt at man begrænser af-, og påmonteringen af flamingo-opbygningerne mest muligt, da det på dette stade er lidt skrøbeligt.

Nu skal konturerne i opbygningen tildannes til det "færdige" resultat, og her er det i særdeleshed godt for husfredens skyld, at man går udenfor - helt ud af huset, for var der ikke mange flyvende flamingokugler før, kommer de ihvertfald nu..!

Der er 3 måder at forme flamingoen på: Acetone eller fortynder ætser i flamingoen, men har en tendens til at lave hårde skjolde, som er svære at arbejde videre med. En gasbrænder kan også bruges, men det må siges at begge metoder er ukontrollable, som kan ende med en akut forgiftning eller et besøg af brandvæsenet.

Meget bedre er det at forarbejde flamingoen mekanisk, enten med nogle lange negle, en kniv eller en stålbørste. Det nemmeste er at bruge en lille stålbørste på en håndboremaskine.

De små flamingokugler flyver én om ørerne - de sætter sig fast i tøjet, i håret, på arme og hænder, og i eventuelle skægstubbe. De er svære at få af igen, men fortvivl ikke - erfaringerne viser at de automatisk falder af lige så snart man træder over dørtrinnet til sin stue..!

Akvariet set fra oven. Det gælder nu om at lave en baggrundskasse, som passer til de indvendige konturer.

Når konturerne er færdigdannede, skal opbygningen igen ned i akvariet - denne gang for at få baggrundskassen til at passe til opbygningen. Det bliver til en farlig masse trafik med af- og påmontering af baggrundskassen, inden konturerne kommer til at passe sammen. Heldigt er det dog, at det ikke gør spor, hvis man tager for meget af baggrundskassen - værre ser det ud hvis det er omvendt.

Baggrundskassen til mit 168 liters akvarium

Og sådan kom baggrundskassen til at se ud...

Samlet "Hard-scape"

Når det hele er tilpasset, og det ser ud som planlagt (eller bedre), er det tid for overfladebehandlingen:

Flodbrinken

Til regnskovs- flodbreds- eller pryd/planteakvariet kan man bruge sphagnum, hvilket er brugt i tilfældet med mit 168 liters akvarium. Men sphagnum´en skal forberedes, så det gør vi lige først:

I havecenteret eller i et byggemarked med tilhørende havecenter, kan man købe mange forskellige slags sphagnum, og det vi skal bruge er en ugødet sphagnum - altså uden nogen som helst tilsætning af nogen som helst art..! Pindstrup i gul sæk er velegnet - og det er billigt..!

Nu du er i byggemarkedet, kan du ligesågodt købe 2 stk. 10-liters spande - for det ska´ du også bruge...

Først lægger man avis-sider ud over det største spisebord man kan finde i hjemmet, og breder et 2-3 cm. lag sphagnum ud over det hele. Spisebordet er nu dit og dit alene de næste 2 døgn, så få lige en tilladelse først - om ikke for andet, så for husfredens skyld..!

Når sphagnum´en er tør, tager man nu en køkkensi (hvis altså man er alene hjemme), og sigter små portioner sphagnum ned i den ene spand. De grove rester kommes i den anden, og kan evt. bruges til bundlag i akvariet, eller limes på baggrundskassen.

Man kan også vælge, bare at nulre sphagnum´en mellem fingrene (især hvis man ikke er alene hjemme), og man får derved en grovere og uensartet struktur på det færdige resultat. Men det skal alligevel være fint sorteret.

Sphagnumen limes fast med en såkaldt énkomponent polyethanlim af den mørke type, og til dette skal man bruge byggemarkedets allerbilligste pensel. Billigste fordi denne lim hærder ved at "koge op", og efter endt brugt er penslen lige til skraldespanden.

Får man det på tøjet skal det samme vej som penslen, og havner det på huden skal det slides af..! Limens sundhedstal ligger lige over det ufarlige, så det er en god ide at foretage dette arbejde udendørs.

Læg først limtuben på en varm radiator, da den derved er meget nemmere at klemme ud og pensle ud på flamingoen. Der skal smøres godt med lim på opbygningen, og sphagnum-smulderet drysses/hældes på i et så tykt lag, at den fugtige lim ikke længere trænger igennem sphagnumlaget.

Polyethan-limen koger som førnævnt op, så det er af yderste vigtighed, at man holder øje med processen de næste 3 - 4 timer. I dette tidsrum skal man jævnligt trykke på sphagnum´en, for ellers kommer der bare pletter/helligdage, når det overskydende sphagnum støvsuges af..!

Når der er gået et døgns tid, er limen hærdet færdig, og vil du ikke forsyne flamingoopbygningen med trærødder som jeg har gjort (se senere), kan den nu endelig monteres i akvariet. Når der kommer vand i akvariet ser det nøjagtig ud som om at det er jord, som man har bygget det op af.

På baggrundskassens interiør er sphagnum´en tør, men med hensyn til den lille nuanceforskel mellem det tørre bagved og det våde i akvariet, behøver man ikke at foretage sig yderligere sålænge at det er lyset over akvariet der dominerer. Først når (eller hvis) solens stråler rammer ind i akvariet kan man se forskel.

Trærødderne:

På flamingo-siderne i mit 168 liters akvarium, har jeg fastgjort nogle trærødder af RedMoor-typen. Denne type har jeg valgt, fordi jeg synes at de almindelige trærødder som man kan få i handelen, mere ligner brænde-knuder end egentlige trærødder..!

Venstre side i akvariet, hvor bla. udstrømmeren
fra filteret kommer ud.

Højre side af akvariet, hvor overløbet til filteret
er monteret med rist.

Rødderne har jeg foroven bundet med elektrikker-strips - altså over vandoverfladen, og forneden har jeg med en lille klat, limet dem fast med polyethan-limen. På limklatten har jeg drysset noget af det overskydende sphagnum-smulder, for at skjule limen.

Klippekysten

Til klippekystakvariet kan man beklæde flamigoopbygningen med enten Alfix flisemørtel eller en cement som hedder Hvid Portland. Portland´en kræver ikke så meget afvaskning som Alfix´en, så er man en utålmodig sjæl må det være dén.

Når cementen er rørt op, smøres den på flamingoopbygningen med en smal og blød malerspartel som kunstmalere bruger. Det giver unægtelig nogle "spor" efter spartelen, men de kan udglattes/fjernes med en avispapirs-kugle som man dutter cementen med, mens den endnu er våd.

Klippekystakvarium. Dette er et af mine første forsøg på at lave et klippekystakvarium, hvor flamingoen er malet istedet for brug af mørtel.

Fejlen ved denne opbygning er, at der også er malet grønne alger på undersiden af diverse udhæng - Ak ja - vi ska´ alle lære..!

Baggrundskassen til klippekystakvariet. På den våde maling har jeg drysset bejdset savsmuld, som fås i hobbyforretninger som handler med elektriske tog.

Men også en stiv pensel (ej gammel men med stive børster) kan bruges, da det så er lidt nemmere at styre lagets/lagenes tykkelse.

Fælles for begge metoder, er at der skal påføres flere lag - gerne op til 5 - 6 lag. Derved skjules konturerne fra flamingo-kuglerne.

Skal opbygningen ikke males, kan man drysse fint strandsand på cementen - stadig mens den endnu er våd - strandsand fordi, at den består af sandkorn i mange forskellige nuancer, som giver et flot men også naturligt farvespil i akvariet.

Vil man ikke male manuelt på sin opbygning/mørtel, kan denne iblandes Oxyd-farver, som kan købes i vel-assorterede byggemarkeder og ditto farvehandler. Det er et farvepulver som iblandes mørtlen, og man skal ikke bruges ret meget, da det farver helt vildt..!

Kan man ikke få fat i små farveprøver (Oxyd-farve er ret pebret i pris), kan man eventuelt gå sammen med andre som vil prøve kræfter med en hjemmelavet klippekyst.

Men også her gælder det, at cementen (eller flisemørtelen, hvis man vælger dén), ikke må tørre for hurtigt, da der ellers vil dannes små revner på hele opbygningen. Altså skal det hele pakkes godt ind i plastik, og efter en lille uges tid, skulle den være gennemhærdet.

Nu skal det hele afvaskes, da cementen i starten er alt for basisk, og vil slå alt ihjel hvis man bare propper det i akvariet. Det hele skal ligge i et stort kar med vand som totalt udskiftes hver dag i cirka en uges tid. Der skrives cirka, da det afhænger af hvor tykt et lag man har smurt på.

Man kan finde ud af lige nøjagtigt hvornår det ikke længere skal være "i bad", ved at måle pH-værdien i det vand som opbygningen ligger i. Når den er ved at nærme sig den pH-værdi som man har i det postevand som man fylder karet op med, er den ved at være der. Nu skal opbygningen ligge i vandet i to døgn, og er pH-værdien stadig den samme, er opbygningen klar til eventuel at blive malet.

Den maling som kan bruges skal være på vandbasis, og kan eventuelt være Dyrups. Dén afgiver ikke noget til vandet, og den holder! Malingen føres på opbygningen med en meget stiv pensel eller børste, og for begge dele gælder det, at man ikke smører for meget på ad gangen - cementen må gerne kunne ses imellem strøgene.

Opbygningen som skal være inde i akvariet, skal der selvfølgelig ikke males alger på - de skulle gerne komme af sig selv, men på baggrundsdekorationen skal. Og her er det en mægtig god idé, at vente med at male den, indtil akvariet er "kørt ind", det vil sige når alger og deslige har etableret sig i akvariet.

Nu har man et motiv at kigge efter, og det skal gå meget galt hvis man ikke rammer farvenuancerne i akvariet nogenlunde - men husk - der kommer ikke alger på undersiden/skyggeside af et udhæng.

Hvis man ikke vil give sig i kast med cement, men bare male den rå flamingo, skal malingen igen duttes/trækkes på i tynde strøg. Her skal man så bare være opmærksom på, at der findes fisk (især Mbuna-cichliderne fra Malawi-søen, og sugemallerne fra Sydamerika) som rasper alger af sten og lignende.

De vil også raspe alger af den "rå" flamingo-opbygning, med det til følge at der ustandseligt vil ligge "Anders And-kugler" og flyde rundt i vandoverfladen - kugler som er meget svære at samle op..!

Den "frie" flamingo-opbygning

Vil man skabe lidt dramatik, eller lave en "aggressiv" opbygning i akvariet, kan man også bygge op længere ude i akvariet - eksempelvis i det gyldne snit. Men det er her værd at bemærke, at der i hele verden ikke findes en eneste opragende søjle eller atol af jord - allerhøjst en lille flad banke. Konceptet kan altså kun bruges i et klippekyst-, eller saltvandsakvarium.

Men her er vi så nødsaget til at tøjle flamingoens enorme opdrift. Der er faktisk kun én udvej, nemlig den, at lime opbygningen fast til glas-bunden - ikke til flamingo-bundpladen eller et bundfilter.

Det er nok værd at bemærke, at hvis man laver en sådan fastlimet opbygning ude i akvariet, kan man ikke bare lige flytte den, hvis man opdager at den lige skulle stå 2 eller 3 centimeter længere til højre.

Også hvis man af en eller anden grund skal fange en fisk op af akvariet, er det forbundet med sved og en del verbale eder, når der står en fastlimet søjle "midt i det hele". Men alt efter hvad smag man har for interiøret i akvariet, er idéen alt for godt til at droppe, bare på grund af cirka en times hektisk fiskeri en gang hvert halve år - eller sjældnere..!