Er baggrunden i orden?

I denne artikel gives nogle eksempler på, hvorledes man med få midler og ditto timer, kan skabe spændende interiører i sit akvarium.

Alle nedennævnte metoder kan "blandes" og kombineres, så det passer til netop dit akvarium...

Når man anskaffer sig et akvarium, er det ofte konstrueret på en sådan måde, at det har en størst mulig tilskuerflade. Det vil sige, at frontruden er gjort så stor som muligt - ja, mange gange er den faktisk for stor i forhold til akvariets øvrige mål. Ikke mange nybegyndere er klar over dette, før de for første gang pludselig står med det problem, at skulle skabe dybde i akvariedekorationen.

Uanset hvor mange anstrengelser vi gør for at skabe et flot interiør i vores akvarium, vil hele ideen falde til jorden, hvis vi gennem plantetykningerne eller stenene i akvariet, kan se det rødstribede tapet med de søde gul-brune bamser bag akvariet. Vi skal altså finde på en måde hvorpå vi kan "afslutte" vores akvariedekoration roligt og naturligt.

I handelen findes en del farvestrålende fotografier i metermål, til at klæbe bag på akvariet, men de har både fordele og ulemper:

Endnu sværere bliver det, når nu vandet har den uheldige egenskab, at det rent optisk reducere dybden med omkring 30%. Nuvel, det er idag muligt at købe fabriksfremstillede akvarier som "ligger ned", eller man kan lime sit eget akvarium med de ønskede mål. Når vi i denne forbindelse taler om dybden, menes afstanden fra front- til bagruden, og det har således ikke noget at gøre med selve vandsøjlens højde.

Fordelene ved denne type baggrund, er at det er en let måde at klare problemet med det ikke særligt tropiske tapet på, samt at det ikke fylder ret meget bag akvariet. Fotografierne er af en slags plastic som gør dem holdbare samt nemme at rengøre, og der findes en del forskellige slags motiver (biotop-typer).

Ulemperne er, at de ofte er så farvestrålende, at de har lidt svært ved at opfylde deres fornemmeste opgave, nemlig at træde i baggrunden. Og uanset hvor omhyggelig man er, vil man uværgeligt spilde vand ned ad bagruden, hvilket kan afstedkomme kalkstriber ned ad denne, hvis man ikke tørrer det af med det samme - noget man måske kan have en tendens til at springe over, når nu det er så besværligt at afmontere og genopsætte disse baggrundsfotografier.

Men er forholdene kun til et fotografi, findes der også en del rigtigt flotte motiver i dæmpede farver uden planter. Disse er motiver af de indvendige baggrunde fra "Back to Nature" som også kan købes færdige.

I "de gode gamle dage" malede man akvariets bagrude i en blå eller grøn farve. Men denne løsning er ikke at anbefale, da et akvariums forrude kan blive godt ridset efter en del års algeskrabning, og så er det jo en herlig ting, at man kan vende akvariet en gang, og derved få et "nyt" akvarium med en næsten ridsefri forrude samt en eventuelt ditto aluminiumsramme.

Baggrundskassen

Det flotteste, mest spændende og "dybeste" akvarium får man hvis man forsyner dette med en såkaldt baggrundskasse - simpelthen en kasse som i mål passer til akvariets højde og bredde, hvori der er klistret, bundet, sømmet, støbt eller skruet trærødder, grus, bark, sten, sphagnum eller lignende fast, for at illustrere en flodbred, klippekyst eller det åbne vand.

Udover at en baggrundskasse kræver lidt ekstra plads bag akvariet, er der faktisk kun rengøringen af bagruden, som kan være "til gene" hvis man vælger at benytte sig af muligheden for at skabe en flot afslutning på sit akvarieinteriør. Derimod er der flere fordele der taler for benyttelse af en baggrundskasse til sit akvarium:

For det første kan man til dels kompensere for den optiske reduktion af dybden som vandet i akvariet forårsager.
Man behøver overhovedet ikke at spekulere på om de materialer man vælger til opbygningen af baggrundskassens interiør er giftige for fiskene og planterne.
Mange materialer kan man hente gratis ude i naturen.
Man får en rolig og afdæmpet afslutning af akvariets interiør og indretning, og sidst men ikke mindst:
Fiskene får et sted hvor de kan trække sig tilbage og føle tryghed - en tryghed der gør, at de vil være tilbøjelige til at være mere fremme i akvariet.

Regler og retningslinier

Hvad man end forsøger at efterligne eller skabe i sit akvarium, er der dog nogle "regler" eller retningslinier for, hvordan udførelsen af baggrundskassen og dens indhold skal laves:

Baggrundskassens indretning og materialevalg skal følge akvariets interiør, det vil eksempelvis sige at et klippekystakvarium skal have en klippevæg, en regnskovsbæk en mørk brink, og en rismark skal have en sivskov, og videre i den dur.
Baggrundskassen skal være nem at fjerne/afmontere således at man kan tørre vandstænk af akvariets bagrude udvendigt - vandstænk som uværgeligt vil fremkomme når man pusler med akvariet. Får man dem ikke tørret af, opstår der kalkstriber på bagruden, og så er illusionen om eksempelvis de store åbne vandvidder gået fløjten.
Lidt som i foregående punkt: Der skal udvises samme omhyggelighed med rengøringen af bagruden som med forruden, og hertil kan sådan noget som krybende snegle på bagruden, være med til at ødelægge hele illusionen.
Plads..! Akvariet kommer til at stå lidt længere ud i stuen end normalt, men beregner man bare 5 centimeter mere plads bag akvariet, kan man skabe en rimelig god baggrundsdekoration. Men jo mere plads man afsætter til baggrundskassen, jo nemmere bliver det at skabe en rigtig flot baggrundsdekoration med masser af dybde og tropisk mystik.
Hvis akvariet ikke er "presset" ind imellem store potteplanter eller andre møbler (reoler og lignende), og man derved kan se baggrundskassen fra siden, skal man også sørge for at denne er til at holde ud at se på.

Lige et par tips inden vi går igang:

Baggrundskassen skal have noget at stå på - det vil sige, at hvis man eksempelvis allerede har anskaffet sig et akvarium med en eller anden form for ramme med et tilhørende bord/understel, er akvariet og understellet som regel altid med samme mål (længde og dybde).

Rammen omkring akvariet er oftest med skrå kanter, og man kan da uden at ødelægge hele akvariets visuelle ydre, rykke akvariet 5 millimeter frem, således at der er en lille kant bag ved akvariet som baggrundskassen kan hvile på. Et lille stykke flamingo eller træ kan kiles ned mellem baggrundskassen foroven og væggen bag akvariet, således at baggrundskassen slutter tæt til akvariet.

Er akvariet allerede opstillet og godt kørende, kan et par tynde aluminiumsstrimler eller PVC-belagt ståltråd fastgjort til baggrundskassens top, bruges som ophæng ved at krænge dem rundt om akvariets øverste ramme.

Lad være med at bruge "tungt" træ til at lave selve kassen af, her tænkes på spånplader og eventuelt brædder fra Europaller. Er akvariet af de større, vil brugen af sådanne materialer gøre det mere besværligt at fjerne/afmontere baggrundskassen.

Brug krydsfinér eller masonit, og forstærk kassen med trælister. Også Duoflis-plader er gode, men meget besværlige at skrue skruer i eller sømme sammen. Duoflis-plader er nemmest at lime sammen med en vandfast snedkerlim.

Men lad os se hvilke muligheder vi har:

Korkeg

Bark fra korkeg kan købes hos en velassorteret dyrehandler eller i en blomsterforretning. Hos dyrehandleren kan man endda finde korkeg som er "rettet ud", det vil sige, at den naturlige krumning som kork har, er elimineret og derved meget nemmere at arbejde med. Til gengæld giver den let krumme type en større dybdevirkning.

Når man skal udvælge kork til sin baggrundskasse, er der lige nogle ting man skal være opmærksom på:

Stykkerne skal være så store, at de kan nå fra top til bund i baggrundskassen.
Stykkerne skal ligne hinanden så meget som muligt, både med hensyn til struktur og farve.
Stykkerne skal passe nogenlunde sammen i kanterne, således at der ikke opstår alt for store sprækker mellem dem.

Først males baggrundskassen indvendigt med en mørk diskret farve, gerne helt sort. Korkstykkerne saves til, således at de passer i højden - hvis man er nøjagtig med målene, kan man nøjes med at presse korkstykkerne på plads i kassen, og man undgår derved at man skal til at lime eller stifte dem fast. De føromtalte sprækker mellem korkstykkerne fyldes ud med resterne fra afkortningen.

Mos puttet i sprækker mellem Korkeg-stykkerne

En anden mulighed er, at fylde sprækkerne ud med farvet islandsk mos, som kan købes i hobbyforretninger som handler med elektriske tog. Det er kun ude ved baggrundskassens sider, at man saver stykkerne så de passer til kanten - ikke noget med at save korkstykkerne på langs for at få dem til at sidde tæt op ad hinanden. Disse snit vil blive alt for tydeligt når man senere sidder og kigger ind i akvariet.

Med noget så enkelt som at bruge stykker af bark fra korkegen, kan man få en ganske god dybdevirkning i akvariet, selvom baggrundskassen blot er 5 cm. dyb.

Den "normale" baggrundskasse

Er der plads til en lidt dybere baggrundskasse, og har man mod på det, bliver mulighederne for at lave en spændende afslutning på sin akvariedekoration endnu større. Vi kan stadig bruge bark fra korkeg, men papmaché på voliere- eller hønsenet er nu også en mulighed.

Endvidere kan man i føromtalte hobbyforretninger købe alt hvad man skal bruge for at lave sig et flot "landskab", og her tænkes specielt på trådnetspapir (papir som er limet på begge sider af trådnet), og spartelmasse som er specielt beregnet til at lave landskaber til modeljernbaner. Også bejdset savsmuld i alskens farver, kan købes i disse hobbyforretninger.

Disse remedier kan købes i forretninger som handler med elektriske tog. På det brune trådnetspapir ligger:
Venstre: Bejdset savsmuld
Midt: Farvet Islandsk mos
Højre: Spartelmasse.

Af andre materialer som kan bruges i en sådan baggrundskasse, kan nævnes "fine" trærødder (eksempelvis fra birk), sten, siv (se senere) og tørrede blade - alt sammen noget som vi kan hente ude i naturen.

Tynde trærødder kan man finde i skove med væltede træer - og de koster gratis..!

Også hos dyrehandleren kan vi hente effekter til denne baggrundskasse - det gyser i de fleste "seriøse" akvarister, når de ser dette ord: Plastic-planter..! Men de er enormt gode til en baggrundskasse - de er endda nødvendige, hvis baggrundskassen er dyb og skal afslutte et planteakvarium, således at der ikke opstår et "hulrum" fra hvor planterne slutter ved bagruden, og frem til hvor baggrundsdekorationen begynder.

Med en dyb baggrundskasse er det ofte nødvendigt af forsyne denne med et bundlag. Bundlaget skal selvfølgelig være af samme type som det der er i akvariet. Men man opdager hurtigt at det ikke har den samme farve, da det som er i akvariet jo er vådt, og derved er mørkere end det tørre bundlag i baggrundskassen.

Dette lille problem klares med lak på sprayflaske, men man skal være opmærksom på, at lakken skal være mat eller silkemat. Ellers vil der være lige så mange skinnende punkter i baggrundsbundlaget som der er gruskorn, hvis lakken er blank eller halvblank.

Bundlaget i baggrundskassen skulle helst være i samme niveau som det i akvariet. Det kan dog være svært at ramme nøjagtigt, så hvis man lader bundlaget i baggrundskassen være op til en centimeter lavere, end det i akvariet, rammer man så godt at der ikke bliver lagt mærke til niveauforskellen.

Værre vil det dog blive hvis bundlaget i baggrundskassen rager bare 5 millimeter op over bundlaget i akvariet - det ses med det samme..!

Når vi starter med trådnetspapiret eller hønsetråden, er det første problem som opstår hvordan man sætter det fast i kassen. Det stykke som man vil bruge, eksempelvis trånetspapir, skal være en del større, end selve kassen. Det formes (forsigtigt - det er nemt at prikke hul i det!) som man gerne vil have det, og efter kassens dimensioner.

Når man synes at det ser godt og spændende ud, lægges det forsigtigt ned i kassen. Dernæst stiftes en træliste rund på kassens kant, således at trånetspairet sidder mellem trælisten og selve kassen. Når trælisten sidder der hele vejen rundt, klippes det overskydende trådnetspapir af - det er klart den nemmeste måde at løse dette lille problem på.

En tynd liste som stiftes på kanten af kassen, er den nemmeste
måde at sætte trånets-papiret fast.

Nu skal det hele spartles, og istedet for den førnævnte spartelmasse fra hobbyforretningen, kan man også bruge flisemørtel, hvis baggrundskassen er af de større. Eventuelle sten samt bundlag støbes fast i samme arbejdsgang.

Ved brug af flisemørtel er det vigtigt, at det påsmurte lag ikke bliver meget tykkere end 5 millimeter, samt at det ikke tørrer for hurtigt, da det derved meget let kan revne. For at det ikke tørrer for hurtigt, kan man pakke det ind i plastic, eller man kan med jævne mellemrum sprøjte vand på med en forstøver eller lignende.

Flodbrinken kan også laves i flamingo, pålimet sigtet tørret sphagnum og tynde trærødder.

Ovenstående baggrund er brugt i mit 168 liters akvarium, sammen med en indvendig flamingo-opbygning.

Når det hele er tørt og malet (læs senere afsnittet om maling af baggrundskassen), kan vi begynde at montere trærødder, blade og sphagnum. Trærødderne kan enten bindes fast med ståltråd, eller limes fast i samme arbejdsgang, når vi limer blade og langtrevlet sphagnum i kassen. Limen som vi bruger til dette arbejde, er en énkomponent mørk polyethanlim.

Sivskoven

Vil man gerne have at akvariet skal illustrere en sivbevoksning, og man ikke har mod på det forarbejde som det kræver, hvis sivene skal være i akvariet, er baggrundskassen en ideel løsning - og nem..! Tørrede strå fra Elefantgræs eller strå fra havebambus, kan man næsten altid lokke fra en haveejer, og så er det ellers bare at gå i gang.

Akvarium dekoreret med siv fra Elefantgræs

Man kan få et ret naturtro efterligning af et tropisk vandhul, med siv fra f.eks. en Bambus. Udover baggrundskassen er der også stukket nogle få siv i selve akvariet, men de holder ikke så længe som dem i baggrundskassen - ca. 4 mdr.

I baggrundskassens bund limer man et stykke flamingo. Indvendigt i hele kassen kan man enten male den mørk brun, eller man kan smøre den ind i eksempelvis snedkerlim, og drysse/trykke et tykt lag pottemuld, og lade det tørre. I kassens "tag" har man forinden bores en masse huller, som sivene let kan stikkes igennem, og det er lige hvad man gør.

Baggrundskasse dekoreret med siv fra Elefantgræs

Man stikker sivene ned gennem hullerne og presser dem ned i flamingostykket i bunden. Husk igen, at det er sjældent at et siv/strå står lodret ude i naturen.

Herefter er det bare at klippe det som rager op over kassens "tag" af, og kassen er nu klar til at sætte bag akvariet.

Klippekyst

Til en baggrundskasse til et klippekystakvarium, er det nemmeste materiale at arbejde i, flamingo - det er også det billigste. Blot har flamingo én hage - det sviner enormt, og de små kugler kan man blive ved med at finde op til seks måneder efter, at arbejdet er udført. Klar silicone som vi limer akvarier sammen med, kan bruges til at lime flere flamingostykker sammen. Her kan vi også vælge at spartle, men det er ikke nødvendigt.

Dette klippekystakvarium er på bare 125 liter, men med en baggrundskasse på bare 6 cm. kombineret med indvendig opbygning og lidt Fornæs-sten, ser det meget større ud...

Denne flamingo-baggrund er brugt i ovenstående klippekystakvarium.

Den skulle bruges på en udstilling i Viby (J) i Påsken 1987, og blev lavet lidt sent, så det bejdsede savsmuld, blev den lidt brune farve, da det var farven på algerne i akvariet, netop på dét tidspunkt.

Derfor er det en rigtig god idé, at vente med baggrundskassen, indtil akvariet har stået så længe, at alge-"farven" er blevet "stabil".

Når vi skal male hele flamingoopbygningen, er det vigtigt at malingen er på vandbasis, da flamingo reagerer på samme måde som ens hjerne, hvis malingen er på terpentinbasis.

Hvis vi skal illustrere grønne alger på klippevæggen, er det vigtigt at have in mente, at algerne jo kun vokser dér hvor lyset rammer klippevæggen - altså ikke noget med at male grønne alger på undersiden af et udragende klippestykke.

Nu har algerne jo ikke en glat overflade, så det føromtalte bejdsede savsmuld fra modeljernbanebutikken, kan bruges til at illustrere den helt rigtige overfladestruktur. Savsmuldet drysses på den våde maling, mens baggrundsdekorationen "står" op - derved får man algerne på den rigtige side af klippefremspringene.

Åbent vand/hav

Til at illustrere de store åbne vande i f.eks. et hav, en stor sø eller på langs af en lille bæk med brink på begge sider, skal vi først og fremmest have plads til en kasse på mindst 15 centimeter i dybden. Endvidere skal denne kasse belyses enten med et lysstofarmatur eller lamper med almindelige glødepærer.

I kassen kan man sætte flamingostykker som er tildannet så de i kontur ligner klippestykker, hvis man eksempelvis vil illustrere et åbent stykke af Malawisøen.

Flamingostykkerne kan også bruges sammen med tørrede koralstykker som vi kender dem fra souvenirforretningerne - og vupti! - nu skuer vi ud over et koralrev.

Endelig kan vi sætte plastikplanter og/eller tynde trærødder i kassen, og vi har nu den lille bæk set på langs.

Baggrundskasse som illustrerer åbent hav

Hjertet i denne baggrundskasse består af en halvgennemsigtig acrylplade, som enten kan være lys flaskegrøn eller blå. Denne acrylpladen monteres på baggrundskassens front, så vi faktisk har en lukket kasse.

Den farve som man vælger at acrylpladen skal have, danner grund for hvilken farve baggrundskassen skal have indvendigt. Baggrundskassen males indvendigt i samme farve som acrylpladen, men i en noget lysere nuance.

Når man står og betragter denne baggrundskasse med lyset tændt, bliver man hurtigt skuffet over sine "manglende evner" til at skabe et realistisk billede af de åbne vande, men når baggrundskassen kommer ind bag ved akvariet med vand og interiør, bliver det fuldendt.

Maling af baggrundskassens interiøre

Det kræver måske lidt øvelse at kunne male en flodbrink eller en klippevæg, og lykkes det ikke første gang, kan man bare male det første resultat over, indtil den er der.

Valget af hvilken type maling man skal bruge, bør nok ende ved de vandbaserede typer, da disse overhovedet ikke "angriber" det materiale som man skal male på. Nu kan det godt gå hen og blive en ret bekostelig affære, at skulle købe en fire fem forskellige bøtter maling i et byggemarked, så istedet går man i en forretning som sælger maling og andet udstyr til diverse kunstmalere.

Her kan man få en æske med acryl-maling på tuber (og der kan købes ekstra store tuber enkeltvis), en palet til at blande farver op på (en krydsfinér-plade er ligeså god), og en god bred (20 mm.) pensel lavet af stive grisebørster.

Er baggrundskassen af en sådan størrelse at den skal passe til eksempelvis et 500 liters akvarium, er det en god idé at købe en bøtte maling i et byggemarked, som man så bruger som grundfarve, altså én farve som dækker hele baggrunden. Når grundfarven er gennemtør, maler man nuancerne op med acrylfarverne.

Valg af grundfarve afhænger af hvilken af de ovennævnte typer interiører man søger at illustrere i sin baggrundskasse. I alle tilfælde er det vigtigt at man ikke gør baggrundskassen for mørk, da det ellers vil "stjæle" alt for meget lys fra akvariet, forstået på den måde at det optisk virker sådan.

I de fleste tilfælde er det begrænset hvor meget plads der er bag akvariet til en baggrundskasse, og for at modvirke dette optisk, er man nødsaget til at fremhæve niveauforskellene i baggrundskassens interiøropbygning.

Dette gøres ved, at de bagerste dele af baggrundskassen males mørke, og så lade fremspringende - altså dem som er tættest på akvariets bagrude - være i en noget lysere nuance.

Tager vi eksempelvis en baggrundskasse som skal forestille en flodbrink i en regnskovsbæk, er grundfarven brun. De bagerste dele kan være næsten sorte (få og små steder), og efterhånden som man når frem til spidserne af fremspringende, er farven gået over i en okker/beige - ja, næsten korngul farve.

Lys i baggrundskassen

Med en baggrundskasse på mere end 10 centimeter i dybden, kan det blive nødvendigt at montere en eller anden form for belysning i denne. Hvis man har valgt sphagnum eller en mørk farve som grundfarve i baggrundskassen, kan den "stjæle" alt lyset i akvariet, forstået på den måde, at hele akvariets interiør vil virke for dunkelt.

Det er selvfølgelig også fint nok, hvis man vil have regnskovens dunkle mystik i akvariet, samtidig med at der er lys nok til planterne. Men hvis man synes at det hele bliver for mørkt i forhold til det man havde tænkt sig, må vi ty til belysning.

Men her skal vi være opmærksom på, at baggrundskassen ikke bliver overbelyst - noget som meget let kan gå hen og ske, hvis man vælger den nemme måde som hedder lysstofrør. Baggrundskassen indeholder jo ikke vand som akvariet gør, og vi ved at vand tager en del lys.

Det kan ikke forklares hvordan en overbelyst baggrundskasse ser ud bag et færdigt indrettet akvarium, men det er som om at baggrunden synes placeret midt i akvariet - tåbeligt ser det i hvert fald ud..!

Vi kan dog anvende et lysstofarmatur over en baggrundskasse, men denne skal stadigvæk være forsynet med et "tag". I dette tag kan man enten lave nogle huller eller riller, så kun en del af lyset når ned i baggrundskassen. Er baggrundskassen stadig overbelyst, enten fordi der er for mange huller eller at rillerne er blevet for store, kan man lægge et stykke bagepapir over. Det skal være bagepapir, da det kan tåle en hel del varme uden at der går ild i det.

Almindelige glødelyspærer er gode til en baggrundskasse, da de kan sættes i det som hedder serie. Det vil sige, at strømmens kredsløb løber fra strømkilden, gennem 2 eller 3 pærer i serie, og derefter tilbage til 0 (se tegning).

Denne form for installation gør, at hvis vi vælger 3 stk. 25 watts pærer, afgiver de hvad der svarer til én 25 watts pære tilsammen - altså en dæmpet belysning. Alt efter hvor stor baggrundskassen er, vælger man glødelyspærer med en passende watt-styrke.